Crusaders: Thy Kingdom Come er det første spil fra firmaet Neocore Games. Spillet tager udgangspunkt i de første af korstogene til det hellige land som blev startet af Pave Urban den 2. I spillet skal man som en af 5 korsriddere lede en hær i kampen om det hellige land.

Til at starte med skal vælge imellem 5 forskellige riddere, som hver især har forskellige egenskaber. Ridderne fungere efter den snart kendte Hero’s model, hvor det bliver en særlig stærk kriger, som man igennem spillet kan opgraderer på forskellige måder. Ydermere så har ens valg af kriger også nogle forskellige fordele og ulemper med sig, og ens individuelle spillestil kan dermed plejes.

    

Når man sidder og spiller spillet kan man ikke lade være med at se den tydelige inspiration fra Total War spillene, og fans af disse spil vil helt klart føle sig hjemme, spillet byder i singleplayer på 15 forskellige baner, og desuden mulighed for multiplayer, enten via LAN eller internettet. Spillet indeholder klassiske RTS elementer som fx højdefordele, og hvor de forskellige formationer som man kan vælge imellem er afgørende at bruge når man fx vil undgå at hele ens deling af riddere bliver nedskudt af bue-bevæbnede fjender på et bjerg, men hvor en splittet formation er effektiv når man skal kæmpe sig vej, ligeså ineffektiv er den når man skal kæmpe mod en deling af soldater med sværd. Der er desuden god grund til at gøre brug af formation teknikkerne da man under banerne ikke har mulighed for at få nye forstærkninger, og den sædevanelige teknik med bare at pumpe endeløse horder af soldater ud ikke fungerer her, og man skal derfor passe godt på sine mænd undervejs.

      

    

En ting der er irriterende er at man kun har 2 forskellige spilhastigheder, normal hastighed, og dobbelt hastighed, den dobbelte hastighed føles simpelthen ikke hurtig nok når man er nødt til at bevæge sine krigere over relativt store afstande, hvor man kan sidde og trille tommelfingre imens, og det tager meget af tempoet ud af spillet, for det at sidde at vente omkring 5 minutter på ens tropper når frem til fjenden, uden noget at lave imens, i sådanne situationer føles det utroligt kedeligt at spille, da man ikke spiller, men i stedet kigger på ens riddere som bevæger sig ufattelig langsomt. Grafikken er udmærket for den type spil, især landskab og ens soldater er flotte at se på afstand, men bevæger man sig tættere på ens soldater, så er der ikke rigtig nogen variation i figurene, og animationerne er ret tamme, men fra afstand, som er mest naturligt at spille denne type spil der er grafikken ganske udmærket.  På musiksiden er der den uundgåelige episke musik, som hører sig til et spil af denne type, og lydeffekterne af sværd og kampråb er der også, selvom det virker som om de nogle gange er fraværende, det er dog lydeffekter som passer sig til et spil af denne type. 

    

Det er ikke den store nyskabelse dette spil byder på, men det er så absolut et spil man vil nyde hvis man er fan af genren, der er små irritationsmomenter undervejs og underlige designbeslutninger, som dog er til at overse.