Efter Ridley Scott annoncerede, at Russell Crowe skulle spille sheriffen af Nottingham, i en ny fortolkning af legenden om Robin Hood ved navn "Nottingham", har længe været spekulationer om hvem der skulle spille hans værste fjende.

Overfor for MTV har Scott nemlig afsløret, at Crowe overraskende skal spille begge roller.

Det er så at sige og det eneste, at instruktøren afslører. Scott kan dog kommentere, at Crowes to roller vil blive "gennemtænkt og tilpasset"

Tidligere har der huseret rygter om, at bl.a. Christian Bale og Sam Riley har været i spil til at spille Robin Hood. Sienna Miller blev castet i rollen som Lady Marion.

"Nottingham" er en alternativ beretning om Robin Hood. Skildringen af den klassiske helt er ikke helt konvertionel, da Robin Hood fremstilles som en skurk,  mens sheriffen af Nottingham er en nobel og modig lovhåndhæver, der arbejder for en korrupt konge, og iøvrigt indleder et trekantsdrama med Marion og Robin Hood.

Med "Nottingham", er Russell Crowe og Sir Ridley Scott oppe på fem produktioner sammen.