Knæk æg mod skålens kant. Del blommen fra æggehviden. Pisk æggehviden stiv uden at spilde. Det lyder som en kogebog, men det er faktisk et spil. “Cooking Mama” var tidligt ude på Nintendos konsoller for at udnytte mulighederne med den unikke styrring. Stylus pennen blev til et piskeris til en omgang minispil i køkkenet, og konceptet har åbenbart været populært nok til en omgang efterfølgere. “Cooking Mama” 3 til Nintendo DS er mere af det samme. – Mange minispil optimalt til hurtige spilsessons, med køkkenet og kogemor som baggrund.

Som enhver anden nyudgave af “Wario Ware inc.” så bevarer “Cooking Mama 3” sin form, og påfyldes blot nye minispil, nye madretter og nye opskrifter. De kan spilles på forskellige niveauer: Enten træner man en sektion i opskrifter – helt uforpligtende. Eller man kan vælge de enkelte sektioner i konkurrence, for at optimere sin highscore i de enkelte minispil. Eller man kan lave en menu, hvor alle minispil der indgår i en opskrift skal udføres rigtigt. Fejler man én gang er retten brændt på, men succes åbner nye opskrifter og andre unlockables. Endvidere findes en let’s shop funktion, hvor din cooking mama skal på indkøb. – En lidt alternativ form for minispil, men interaktionen er meget det samme.

De fleste minispil er meget simple, og styres kun med styluspennen som skal udføre simple bevægelse. Men en irriterende mængde af de mange minispil er desværre ikke selvforklarende nok, så pludselig har man tabt spillet uden at vide hvorfor. Det virker som om at det gik lidt hurtigt med brugertesten under spiludviklingen, for selv undertegnede – den antageligt bunderfarne spiller – havde ofte svært ved at gennemskue præcist hvilken handling der skulle udføres. Nuvel, så kan man jo bare vælge øvelsesbanen hvis det bliver svært at fatte.

Umiddelbart ser jeg “Cooking Mama 3” som et spil tiltænkt mindreårige piger. Spillet har minimal kompleksitet når det kun består af minispil, og som supplement har det en pynte-sektion hvor man iklæder sin cooking mama tøj man har vundet. Spillet er desuden dansk tekstet. Alternativt kan spillet henvende sig spillere med en svaghed for mærkelige japanske spilkoncepter og kitschet animestil. Spillets todimensionale tegneserieunivers er hudløst japansk præget.

Minispil-konceptet mener jeg dog overgåes af “Wario Ware inc.” som er bedre afbalanceret og byder på langt mere variation. “Cooking Mama 3” er dog bedre end sine egne forgængere og udmærker sig til hurtige og uforpligtende spilsessions – hvilket gør det betragteligt langtidsholdbart fordi man aldrig føler at det er spillet færdigt. Og så har spillet en sjov lille gimmick hvor baggrunden og tøjet er afhængig datoen – så i december måned er køkkenet pyntet op til jul. Velbekomme.