Colin McRae serien har sat sit mærke i spil industrien for over ni år siden med Colin McRae Rally, og har stille og roligt udvidet med en ny version hvert andet år i gennemsnit. Alle udvidelser har beholdt den rå energi og køreglæde som Codemasters i samarbejde med Rally legenden, Colin Steel McRae, har udgivet på henholdsvis pc, xbox & playstation format, med kæmpe succes.

Til forskel fra andre bil-spil der tit fokuserer mere på udsende fremfor kørerealisme adskiller Rally serien sig og lægger sig op ved siden af Gran Turismo serien, der efter min mening er den største rival hvad styring og realisme angår. Men selvom der blev lagt vægt på disse, formåede Codemasters alligevel samtidig at skabe en ualmindelig flot grafisk ”engine” der med uovertruffen evne for fysik, dannede ramme om Colin McRae serien, og gav de andre bil spil noget at leve op til.

                Klik for at se billedet i en større udgave.

Det seneste skud på stammen er det sidste spil som Colin McRae nåede at være med til at lave, og jeg vil sige allerede med det samme at alle der kan lide rally eller bil spil skal gå ud og købe spillet, lige så snart i har læst færdig her! I år har de i titlen fjernet ordet Rally, og skiftet det ud med ordet DiRT (snavs), hvilket nok har at gøre med at de vil lede folks tanker hen på hvor dejligt mandligt det er at køre rally. Ved eftertanke er det nok bare for at understrege at det her handler 100% om rally og at der er fart over feltet. Det passer egentlig også meget godt med oplevelsen af DiRT.

Der er snavs for alle pengene når man suser igennem alle de fede baner som er taget ud fra forskellige officielle rally steder rundt omkring i verdenen, og især hvis man ligesom jeg prøver at snyde ved at jorde ind over stok og sten for at komme foran. Men nu da serien har skiftet navn, kan man også godt mærke det lidt i både gameplay og opsætning, der er en arkade følelse over spillet i forhold til de forrige spil, og der er nu mere fokus på off road kørsel.

En lækkert animeret film-sekvens forbereder dig på hæsblæsende rally og snarligt er man i menuen. Det første man lægger mærke til er designet af menuerne som er i 3D & dejligt stilede at se på, og efter man har valgt hvad man sin disciplin lægger man mærke til at loade tiden, som er ganske kort, fremviser en masse cool facts, som f.eks. højeste hop, antal Km/t der er kørt osv.

Man kan vælge at spille ”Career”mode, ”Championship”mode, ”Multiplayer”mode, eller ”Rally World”. Sidstnævnte er en ny tilføjelse til serien, der fungerer som en ”quick play” funktion hvor man kan vælge hvilken som helst bane, hertil kommer ”Multiplayer” delen, som desværre er en utrolig skuffelse, da der i år kun er en Online multiplayer funktion. Det er utroligt ærgerligt at man ikke kan fræse derudaf med sine venner på samme skærm, og det skader opfattelsen af DiRT en del, da ”multiplay” typisk står for 50% af spil oplevelsen i et bil spil. 

                Klik for at se billedet i en større udgave.

Når dette er sagt, fungerer online oplevelsen utroligt godt, da man nemt kommer ind i en spille lobby og kan køre mod op til 99 spillere på samme tid, igen ikke på samme skærm, men der er en heatliste der hele tiden viser alle spillernes positioner på den givne bane, og det er super fedt at prøve at vinde over andre online. Man kommer dog ud for at køre imod op til 9 andre biler på samme bane i det udfordrende singleplayer spil. DiRT´s force er uden tvivl ”Career” mode, der går ud på at nå til tops på rally ranglisten ved at vinde de forskellige officielle ”events” der er sat op I en pyramideform hvor man kæmper sig op nedefra.

Event banetyperne inkluderer bla. Rallykørsel, ”crossover”, ”rallycross”, almindeligt punkt til punkt kørsel, ørkenræs, & ”hillclimb”. Køretøjsmæssigt er der i alt 49 stk. som er opdelt i kategorier efter banetyperne heri bla. Rally-biler, buggies & lastbiler. Alle bilerne er af officielle mærker og besider forskellig styring, hvilket er en fed detalje. Det allerbedste er dog at man kan smadre sit køretøj fuldstændigt, men tag Jer i agt, da det kan mærkes på både motoren og bilens driftkapacitet.