Jeg sniger mig gennem røgen, der er så tyk som tjære. kuglerne hvisler om mine ører og granaterne sprænger få meter fra mig. Pludselig ser jeg en bevægelse ud af øjenkrogene, vender mig om og når lige at se terroristen, inden han planter sin enorme kniv i brystet af mig.

Det eneste jeg kan sige, er at Infinity Ward har gjort det igen, men denne gang endnu bedre end før. Kreatørerne af Call of duty – serien er på banen med deres nyeste skud på stammen "Call Of Duty 4: Modern warfare"

Denne gang har de endelig givet slip på world war II og sprunget direkte til nutiden, hvilket jeg personlig synes er et smukt træk. Jeg har altid godt kunne lide COD spillene, men de har aldrig holdt mig fanget i længere tid af gangen. Det tror jeg har ændret sig efter denne udgivelse.

               

Det hele starter med at du er i bootcamp, og bliver sat ind i basis kontrollen. Det er hurtigt overstået, selv for en der ikke har prøvet COD før. Her stopper det kedelige også, for spillet fortsætter herefter for fuld skrue.

Du bliver sendt på en mission, hvor din SAS – gruppe skal entre et fragtskib fyldt med terrorister. Derefter kommer der den sejeste interaktive videosekvens, jeg nogen sinde har set i et spil.

Uden at røbe for meget, ser man den i 1.person og man kan i selve sekvensen følge alt hvad der sker i videoen 360 grader. NICE!

                

Infinity Ward har virkelig gjort noget ud af selve historien denne gang og er man først begyndt at spille, vil man bare fortsætte for at vide hvad der sker i historien. Der er mange spil derude på markedet, der har en fed historie, men en elendig slutning. Mens selv det mest middelmådige spil, kan blive til et kanon spil, hvis det har en god slutning. Jeg vil ikke fortælle slutningen på COD4, men jeg kan sige så meget at, jeg aldrig har sat med sådan en følelse før. Det var sku lige før jeg kneb en tåre(Og ja, jeg er en mand). Selv efter rulleteksterne fandt jeg så ud af, at det ikke var helt slut endnu. Så nyd for en gang skyld dem, for lige efter går det løs igen.

              

Når man så har gennemført spillet låser man op for arkade – delen, hvilket er en ny måde at gennemføre spillet på. (følte jeg var 10 gammel igen og stod nede i spillehallen)

Nu kommer det bedste så. Online er det absolutte bedste på markedet, grafikken den flotteste, lyden suveræn og spændingen intens. Man starter "back to basic" som simpel konstabel med et lille udvalg af våben. Det varer så ikke længe før man stiger i graderne og udvalget af våbnene bliver større. Her er også en lille nyskabelse i COD. Jo mere du bruger et våben, jo mere tilbehør låser man op, så der hele tiden noget at kæmpe for. Plus har de fået noget der hedder perks med, hvilket betyder frynsegoder, dvs. låser du en perks op, kan du gå ind i create class og få den tilføjet til næste lille krig.

              

Jeg opdeler mine fjender i 3 slags spillere. Der er kamikaze- spiller der bare løber frem og pløkker til højre og venstre. Så er der den forsigtige, der putter en bønne i bærret på dig på 200 meters afstand. Sidst men ikke mindst er der snigeren, der jager en kniv i ryggen på ligesom du står med en fjende i sigtekornet. Jeg startede selv som den første kategori, men er ligeså langsomt begyndt at nyde at være snigeren

Mine personlige favoritter i perks er "last stand" og "martyrdom". Last stand gør at hvis du bliver skudt, kan du medens du ligger og forbløder lige nå at fyre nogle skud af med din pistol. Så fjenden skal holde sig på afstand imens ellers får man en sød hævn. Martyrdom er ligeså ond, for bliver man skudt, trækker man på ægte terroristmaner splitten ud på sin håndgranat, så man tager alle omkringværende med i købet.

              

Man har også kun 4 spilmodes til at starte med, men de andre bliver låst op efterhånden som man stiger i rang. Alt i alt har Infinity Ward tænkt på alt, da de skabte COD4. Det eneste minus jeg kan finde i spillet er at man kan blive afhængig af det. (hvis det er et minus)

Spillet er fuldt ud gennemført over hele linien og læserne af dette vil kunne finde mig inde i Infinity Ward`s univers laaangt ud i fremtiden. Grafikken er noget af det flotteste jeg har set på min fladskærm, lyden er det fedeste der nogensinde er kommet ud af mit surround anlæg. Så put dette spil under juletræet, hvis I ikke har fundet på noget endnu. Det er gaven over alle gaver. (ps. Skulle I dræbe Godthaab online, så kig jer over skulderen for han tager altid hævn.