BattleForge er en sammenblanding af et RTS som fx. World of Warcraft, krydret med noget MMORPG og så tilsat kortelementet fra Magic: The Gathering. Spillet er dog hovedsagligt et RTS, hvor de andre elementer er tilsat.

BattleForge kan kun spilles via nettet. Spillet baserer sig på minitransactions, hvor man køber nye kort, fx i form af booster-packs, ligesom man kender det med fx. Magic: The Gathering, så man skal regne med at lægge penge for at få sig et værdigt deck, der gør det sjovt at kæmpe over nettet, men hvis man køber spillet får man en 3000 BattleForge-point med, som er spillets valuta, som man så efterfølgende kan købe flere af. Forskellen mellem Magic: The Gathering og BattleForge er, at man i BattleForge udover kortdelen også får en flot grafisk verden med, hvor man i RTS-stil skal nedkæmpe sin modstander.

Spillets historie er ikke særlig godt indkorporeret i spillet og det er lidt en skam, da det ville være spændende at udforske universet noget mere. Man føler sig aldrig rigtig revet med af historien, det er i stedet for online-delen du skal satse på med dette spil og det er også her, at spillet har sin helt klare styrke.

Man skal således samle kort og opbygge sig et deck og det gør spillet lidt mere spændende end et tradionelt RTS, fordi at man nu ikke kan regne ud, hvilke kort ens fjende har i forhold til et normalt RTS, hvor man ved hvilke enheder fx GDI eller NOD har. Samtidig er der også mulighed for hele tiden er finpudse sit deck og prøve det mod andre modstandere.

Det gælder stadigvæk om at indsamle ressourcer, men på bedste Magic: The Gathering vis så skal man også have nogle “lande”, i BattleForge’s tilfælde er det dog nogle orbs, men også i 4 farver, blå, hvid, sort og rød, så når man vil kaste et kort, skal man både bruge nogle generelle ressourcer, men man skal også samtidig sørge for at have nogle orbs i den farve som kortet kræver.

Når man vil kaste et kort, så foregår det ikke ved en base som i et normalt RTS, man kan i stedet spawne ens enheder nær ens andre enheder, det er virkelig et spændende tag på RTS-genren, da kampene bliver langt mere intense, fordi en fjende kan have en masse opsparede ressourcer og når du tror, du kan tryne ham fuldstændig, så sender han et helt arsenal af fjender ned blandt dine hårdt prøvede enheder. Der er dog en hage, når man spawner sine enheder, for ganske som i lignende kortspil, så er der summon sickness, hvilket betyder, at man ikke kan bruge deres specielle evner og de har ikke fuldt liv, men det tager så absolut ikke det intense ud af kampene, det gør det bare endnu bedre og balanceret, da man skal overveje, hvornår det kan betale sig at smide nye enheder.

Rent visuelt så fungerer spillet rigtig godt, grafikken kører flydende og ser tilmed rigtig godt ud, den har en lidt comic-agtig stil som passer godt til universet. Selve musikken i spillet er også virkelig godt og understreger fint universet som spillet foregår i.

Noget der kan give problemer med dette spil er, at det er en større opgave at sætte sig ind i det og introduktionsdelen er desværre ikke særlig godt udført, små hints popper op overalt på skærmen og man skal trykke 2 steder for at komme videre til et nyt hint, som der for øvrigt er rigtig mange af, men når man først får styr på det, så fungerer det rigtig godt, men det kan skræmme én som nybegynder.

Et spændende tag på RTS genren som giver en del mere spænding til onlinedelen, her har EA virkelig leveret et spændende nyt produkt.

Som en ekstra bonus er spillet nu blevet gratis, og hvis man købe retailudgaven er det nu en point-box så man får 3000 BattleForge-point ved at købe spilæsken, spillet kan du hente gratis her.