“Street Fighter”, “Mortal Kombat”, “Tekken”, “UFC Undisputed” og “Virtua Fighter”. – Alle spil som vi helst ikke vil lade vores børn komme i nærheden af, før de har udviklet en tilpas empatisk sans for hvad der sker, når de slår andre i virkelighedens verden. Det gør ondt og det gør skade, som læremesteren ville sige: “You learn karakte, so you may never use karate”. Problemet er blot, at børns bevidsthed ikke kan kontrolleres. Undgå forældrebenægtelsen: Børn kender alt til de “forbudte spil”, så “All Star Karate” kommer egentligt som et tiltrængt initiativ. Et kampsportspil af den mere “bløde” og børnevenlige slags – næsten som et give sit barn en boksepude i gave. Eller er det…?

“All Star Karate” har en række forskellige funktioner, challenges og unlockables. Mest dominerende er naturligvis story-mode, som benyttes til at træne sine egenskaber, optjene flere bonus features og vinde nye karate-bælter. Historien er banal. Man kan enten være en dreng eller pige, som på vej til biografen overhales af fjendtlige ninjaer og møder en gammel karate-mester. Historien fortælles som to-dimensionale papfigurer der rutsjer ind og ud af skærmen med hysteriske talebobler. En frisk og tempofyldt ungdommelig stil, som for det kritiske øje også afslører lave produktionsomkostninger og små ambitioner. Dog har det set værre ud, for denne slags “mellemklasse” spilproduktioner. Stilen er helstøbt, tempoet er for de utålmodige og de 3D-animerede figurer er gode nok. Men niveauet i ”All Star Karakte” kan aldrig blive en erstatning for kampsportgenrens sværvægtere.

I forhold til sin målgruppe er “All Star Karate” et meget tekst-tungt spil. Der skal læses talebobler og nye instruktioner hver gang en ny bane åbner – lange formuleringer der keder mig efter fem sekunder. Det er jo karakte, for pokker – man vil bare i gang med at slå på ting. Lidt hurtigere succesoplevelse og learning-by-doing havde sandelig været ønskværdigt. Alt foregår på engelsk, og der er ingen auditiv tale, så det danske familiemarked vil formentlig være mere skeptiske end vante hard-core spillere.

Wow, hvad er det…?! All Star Karakte er MotionPlus kompatibelt?! Med MotionPlus får Wii-remoten traditionelt en super præcis registrering af spillerens bevægelser. Noget der fungerede fantastisk i det seneste “Red Steel 2“. Med en MotionPlus kompatibilitet begynder fantasien at løbe løbsk, ved tanken om hvor fedt et karatespil kan blive med denne understøttelse. Virkeligheden skuffer fælt, for MotionPlus benyttes kun som et gimmick i en bonusrunde, hvor man skal forsvare sig mod løbske ninjaer og kastestjerner med sit træsværd. Denne lille minut-lange gimmick ender desværre med at være spillets sjoveste element.

Resten af kampene består af binære bevægelser der skal indlæres, som ethvert andet dansespil. Man holder både sin Wiiremote og nunchuck, mens skærmbilledet viser symboler for hvilke retning man skal bevæge sin remote. Slå til højre med højre hånd, slå op med venstre, osv.. Det føles ret hæmmende og mekanisk, og det bygger samtidig en mur mellem spilleren og spillets univers: Kampene ses fra siden mens styringen er baseret på første-person perspektiv. Samtidig bruger spilleren sine hænder til både at slå og sparke med, så det giver selvsagt en ubekvem og ambivalent spiloplevelse. Wii-teknologien er ligesom ikke veludviklet nok til at opnå spillets ambitioner om free style karate.

Problemet med ”All Star Karate” er, tror jeg, at spillets målgruppe sagtens kan gennemskue dets bluff. Karate, ja tak – men det er ikke så “over-mega-sejt”, som børn ønsker. Efter en grundig session med ”All Star Karate” gribes jeg af en inderlig lyst til at tænde for ”Street Fighter”, så et kampspil kan opleves i sit rette element. ”All Star Karate” har dog nogle positive fortrin: Man får rørt sig lidt mere, i modsætning til de minimale fingerbevægelser, der udføres i et normalt kampspil. På tegnebrættet lyder det som en ok ide, at kombinere det traditionelle 2D kampspil med Wii remotens styring, men bevægelsesfriheden er lille, præcisionen er beskeden og systemet skaber et meget overfladisk sæt af gentagende bevægelser. Slå, spark, bloker. Det er langt fra nok til “All Star Karate” kan blive et nyt brand i kampspilgenren.