5 C
Copenhagen
29 marts 2024

Nissan og PlayStation offentliggør det største GT Academy-program nogensinde

Published:

Siden starten i 2008 har den meget roste virtuel-til-virkelig-konkurrence tiltrukket over to millioner deltagere, og både spillere og motorsport-fans har konkurreret i Gran Turismo for at få chancen for at blive rigtige Nissan-racerkørere. Seks tidligere vindere af konkurrencen, der lige nu finder sted i Europa, USA, Tyskland, Rusland, Mellemøsten og Sydafrika, er nu Nismo-atleter, der konkurrerer på topplan inden for motorsport for Nissan.

Nissans Director of Global Motorsport, Darren Cox, afslørede planerne for GT Academy 2013 i dag. Han talte ved den berømte Silverstone-bane i forbindelse med et arrangement, hvor den nyeste version af det berømte Gran Turismo-spil blev offentliggjort, og sagde: “Hvert år med GT Academy har leveret spænding og førstepladser, og 2013 bliver ingen undtagelse. Udvælgelsesprocessen og udviklingsprogrammet for kørerne er nu så robust, at vi skaber nogle virkeligt hurtige racerkørere. Som udgangspunkt er GT Academy stadig en virkeligt tilgængelig vej ind i professionel motorsport for folk, der ellers ikke ville have muligheden. Det at opdyrke ægte racerkørertalent fra spilverdenen er et godt eksempel på den forståelse af den digitale tidsalder og innovation, som Nissan er berømt for. Vi forudser, at flere folk end nogensinde før vil deltage i konkurrencen i år med den fantastisk flotte nye GT6-demo.”

Kazunori Yamauchi, President for Polyphony Digital, forklarede: “GT Academy er en platform, der lader Gran Turismo-fanfællesskabet prøve GT6 for første gang, idet vi forsøger at bringe virtuelle og virkelige racerløb tættere sammen end nogensinde før. Vi er meget stolte over dette partnerskab med Nissan, og vi sigter mod at gøre det til en meget spændende og tilgængelig konkurrence med deres bilserier. Udfordringerne, også i denne tidlige fase af konkurrencen, er designet til at forbedre folks kørerevner, før de når frem til at køre i rigtige biler. Vi har også indbygget Silverstone-banen for første gang nogensinde i Gran Turismo. Det skulle sikre, at deltagerne ankommer til racerlejren bedre forberedt end nogensinde.”

En sejr i GT Academy er adgangsbilletten til en karriere inden for international motorsport, og Lucas Ordoñez (2008-vinderen) og Jann Mardenborough (2011-vinderen) kører i 24 timers-løbet i Le Mans i 2013 for Nissan Nismo. De seneste kandidater, Wolfgang Reip fra Belgien (europæisk vinder), Mark Shulzhitskiy (russisk vinder), Steve Doherty (amerikansk vinder) og Peter Pyzera (tysk vinder) konkurrerer lige nu i Blancpain Endurance-serien i et par Nissan GT-R Nismo GT3-vognen. Online-kvalifikationsrunderne byder på et smugkig på GT6, og Nismo-atleterne, der skal vise deres motorsportsevner, så adgangskravene for dette års motorsport-talentkonkurrence forventes at blive højere end nogensinde.

GT Academy lader de bedste PlayStation-spillere fra hvert land spille sammen med vinderne fra en række virkelige racerløb i finaler i deres respektive lande. Derefter vil der blive skiftet fra den virtuelle verden til virkelige Nissan-sportsvogne, hvor vinderne af de forskellige landes konkurrencer inviteres til at deltage i den intense internationale finale på Silverstone-banen, som nu er hjemsted for GT Academy-racerlejren.

Vinderne af hver af GT Academy-konkurrencerne vil herefter gennemgå et utroligt intensivt og grundigt udviklingsprogram, der er et af de bedste i verden, for at kvalificere sig til den ultimative konkurrencepræmie – en fuld sæson som kører af en Nissan GT-R GT3 Nismo i konkurrencer på højeste niveau.

Oplysninger om deltagelse i GT Academy 2013 kan findes på forskellige platforme, deriblandt på: www.facebook.com/GTAcademy, http://eu.gran-turismo.com og www.twitter.com/GTAcademy.

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img