Kender du ikke Nancy Drew? – Så lad os lige tage et kort resume, inden jeg begynder at skælde ud. Nancy Drew er en fiktiv karakter som stammer helt tilbage fra 1930’er, og optrådte i en række mysterie-bøger for børn og unge. Gennem tiderne er Nancy Drew holdt i live gennem utallige medier og fortællinger. Bøgerne udgives fortsat, men bliver i nutiden holdt ved selskab med film, tv-serier og computerspil. – Mange computerspil. Fortrinsvis har Nancy Drew optrådt i PC-baserede eventyrspil, og faktisk været synonym med særdeles gode kvalitetsspil. Men i nyere tid har Nancy Drew taget et drejning mod teenagemarkedet, med ungdomsfilm og serier om teenagedetektiven. Nu er Nancy blev skolepigen som både er lækker og løser mysterier. Tendensen ender som en gevaldig maveplasker i Nintendo DS spillet “Nancy Drew: The Model Mysteries”…
Uden nogen forståelse om hoved eller hale, kastes spilleren direkte ind i en historie om Nancy, hendes veninder og et brylluparrangement. Historien er formidlet med statiske tegninger af personerne, forskellige baggrunde og evigt lange tekstdialoger. Første store plus er den velkendte “skip” knap, som spoler forbi dialogerne – dog med den uheldige chance for at man pludselig får tildelt en opgave som man har misset beskrivelsen af. De fleste opgaver består primært af, at finde genstande i et rum. Ti forskellige ting er skrevet ned på et papir, og spilleren skal så flytte synsfeltet med styluspennen, finde de skjulte ting og trykke på dem. Trykker man på en forkert ting, trækkes der 10 sekunder af tiden. Alt foregår på engelsk, og selv undertegnede skulle finde genstande som jeg ikke lige kendte det danske ord for. Åh, hvad er en “Conch” nu lige…?! Det endte ofte med, at jeg trykkede febrilsk på ALLE ting, i håb om at ramme rigtigt, mest med den konsekvens at den resterende tid raslede ned.
Hm, pludselig optræder der en ny karakter ved navn “Madge”. – En moden kvinde, med fint gråt hår og hagen der hviler på hånden. Jeg er sikker på at have set hende før, og finder hende via Google: “Madge” er en tegnet kopi af Glenn Close fra “The Devil Wears Prade”. Så identisk med et stillfoto fra filmen, at filmselskabet helt legalt burde sagsøge spiludviklerne for denne ligge streg. Jeg begynder at studere alle spillets øvrige karakterer, deres opstillede posering og overvejer: Mon spillets tegner også har planket alle disse figurer fra filmfotos, modeblade og lignende? Uanset hvad, så er dette eksempel et udtryk for en utrolig lav produktionsværdi og minimal ambition hos spiludviklerne. Et spil fra kaffepausen.
“Nancy Drew: The Model Mysteries” er knap nok et spil. Det skal tydeligvis henvende sig markedet for teenagepiger, med sine skønne kvindelige karakterer og alt det girl-stuff som historien roterer omkring. Men jeg kan ikke finde nogen mekanismer i spillet der er særligt pige-egnet. Det er lige så inspirerende som en murstensvæg, besværligt at håndtere, afsindigt tekst-tungt og grafisk yesterday. Findes der fans af Nancy Drew og hendes eventyr, så vogt jer for dette spil, hvis største mysterie er: Hvorfor?
