7.4 C
Copenhagen
28 marts 2024

Mørket falder. Rejs jer! Marvel’s Midnight Suns udkommer i marts 2022 fra Firaxis Games

Published:

Konfrontér Marvel-universets mørkere side, og slå dig sammen med dets legender i dette helt nye taktiske RPG af den kritikerroste udvikler Firaxis Games og 2K; vær med på verdenspremieren af et gameplay den 1. september!

2K og Marvel Entertainment præsenterer i dag Marvel’s Midnight Suns, et nyt, taktisk RPG, som udspiller sig i den mørkere ende af Marvel-universet, hvor spillere kommer ansigt til ansigt med overnaturlige kræfter, når de slår sig sammen med Midnight Suns, Jordens sidste forsvarslinje imod underverdenen. Marvel’s Midnight Suns er i øjeblikket planlagt til lancering i marts 2022 og vil være tilgængeligt på PlayStation®5, PlayStation®4, Xbox Series X|S, Xbox One, Nintendo™ Switch og Windows PC via Steam og Epic Games Store.

Via en mærkværdig kobling af magi og videnskab, har den forbryderiske kraft, Hydra, vækket dæmonernes moder, Lilith, efter flere hundrede års søvn. Lilith vil gøre alt for at opfylde en gammel profeti og påkalde sin onde herre, Chthon. The Avengers er presset til det yderste og prøver at slukke ild med helvedesild: De hverver Midnight Suns – Nico Minoru, Blade, Magik og Ghost Rider – unge helte, hvis kræfter har rødder i det overnaturlige, og som slog sig sammen for at forhindre den profeti, som Lilith prøver at opfylde. Sammen genopliver de en fortidig kriger – Hunter er Liliths forladte barn og den eneste helt, der nogensinde har besejret hende.

“Vi er superglade for at samarbejde med Firaxis Games, der kombinerer en baggrund af udvikling af enestående taktiske spil med en autentisk kærlighed for Marvels overnaturlige sider,” siger underdirektør i Creative hos Marvel Games, Bill Rosemann. “Marvel’s Midnight Suns giver ikke blot spillere chancen for at slå sig sammen med legendariske helte, men også for at opleve en helt ny original historie, der dykker dybt ned i de uhyrlige skygger af Marvel-universet. Mørket falder. Rejs jer!”

“Jeg er vokset op med Marvel-tegneserierne og elsker dem,” sagde kreativ direktør for Marvel’s Midnight Suns hos Firaxis Games, Jake Solomon. “At blive betroet disse figurer og deres historier er en stor ære for mig og holdet. Hvis du er fan af Marvel, RPG eller taktiske spil, vil Marvel’s Midnight Suns vække disse elskede figurer til live på en måde, du aldrig har oplevet før.”

Under dagens præsentation gamescom: Opening Night Live, gav 2K premiere til en blændende filmisk trailer med den dramatiske genopstandelse af Hunter – den første originale helt i Marvel-universet, som du helt selv kan tilpasse. Marvel’s Midnight Suns er udviklet af det legendariske studie bag de kritikerroste, verdenskendte Civilization- XCOM-franchiser, Firaxis Games, og vil indeholde en ikonisk samling af helte, inklusive Avengers, X-Men, Runaways og mange flere, og tilbyder filmiske, taktiske nærkampe med superhelte-flair, venskaber, der kan påvirke spillet og et uforglemmeligt eventyr, der viser de mørkere sider af Marvel.

“Marvel’s Midnight Suns er et utroligt ambitiøst spil, der går direkte efter at levere en helt unik og banebrydende oplevelse, siger direktør for 2K, David Ismailer. “At arbejde sammen med Marvel er en fantastisk mulighed, og vi har fuld tiltro til, at Firaxis vil levere endnu et enestående spil.”

“Samarbejder med topklasse-udviklerhold som Firaxis Games og udgivere som 2K om at fremstille usædvanligt sjove, friske originale bud på vores IP er det; Marvel Games stræber efter,” siger ledende underdirektør hos Marvel Games, Jay-Ong. “Vores hold har arbejdet tæt sammen, og resultaterne vil være overnaturligt spændende! Vi kan næsten ikke vente på, at vores fans oplever den indtagende og uimodståelige verden i Marvel’s Midnight Suns.”

Efter dagens præsentation vil 2K og Firaxis Games rette blikket mod afsløringen af gameplay-verdenspremieren på Marvel’s Midnight Suns og fremvise et nyt, indtagende, taktisk kampsystem med indgående tilpasningsmuligheder, hvor spillere sammensætter deres heltehold, vurderer slagmarken og sender altødelæggende, ikoniske angreb afsted imod mørkets kræfter. Tune ind på www.midnightsuns.com kl 20.30 dansk tid på onsdag, 1. september!

Du kan få mere at vide om Marvel’s Midnight Suns på xyz.com, blive fan på Facebook, abonnere på YouTube, følge på Twitter, Instagram og deltage i samtalen med hashtagget #DarknessFalls.

Marvel’s Midnight Suns er forelønig angivet som Endnu ikke vurderet af ESRB. Firaxis Games er et 2K-studie. 2K er et udgivermærke, der tilhører Take-Two Interactive Software, Inc. (NASDAQ: TTWO).

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img