6 C
Copenhagen
29 marts 2024

HP går all-in på gaming med ny opgraderbar OMEN hardware

Published:

I forbindelse med afholdelsen af Gamescom i Køln lancerer HP i dag deres nye gaming desktop, OMEN Obelisk, der bliver det nyeste medlem i OMEN familien, som er HP’s portefølje af gaming enheder. OMEN Obelisk vil være en af de første systemer på markedet med de spritnye og kraftfulde NVIDIA® GeForce® GTX™ 20 series grafikkort, som giver gamere adgang til den ypperste gaming hardware. HP løfter også sløret for en række nye funktioner til OMEN Mindframe Headset, markedets første gaming headset med aktiv køling af ørekoppen, samt understøttelse af OMEN Game Stream på Android-enheder.

”I HP fokuserer vi altid på at levere fremragende oplevelser, som gør gamere i stand til at præstere på højeste niveau. Vores mål er at bygge et økosystem af gaming løsninger i verdensklasse, hvilket er afspejlet i integrationen af de nyligt annoncerede NVIDIA grafikkort og vores samarbejde med HyperX om at levere hukommelse med høj ydeevne”, siger Staffan Sjöberg, Area Category Manager, Consumer PCs, Nordics.

OMEN Obelisk er designet til gruppen af gør-det-selv gamere, der normalt ikke ville overveje at købe en færdigbygget gaming maskine. Næsten to ud af tre gamers foretrækker at købe enheder, der nemt kan opgraderes. 52 procent vælger stationære computere, mens 12 procent følger gør-det-selv tilgangen, hvor de selv bygger computeren i stedet for at købe fra en de store producenter. Dette behov imødekommer OMEN Obelisk ved at give gamere fremtidssikret ydelse med den nyeste hardware indenfor grafik og processorer i et design, der tillader let opgradering og konfiguration efter branchestandarder.

”HyperX er glade for samarbejdet med HP om at levere HyperX FURY-hukommelse i alle opgraderede og fremtidige udgaver af HP’s gaming pc’er. Med over 15 års erfaring i at levere gaming hukommelse, er HyperX-brandet et godt match med HP’s vision om at levere exceptionelle pc’er til gamere”, siger Mark Leathem, general manager, HyperX® Peripherals Division.

OMEN Obelisk Desktop har hestekræfter til gaming på højeste niveau

Det nyeste medlem i familien af OMEN desktops er udviklet med høj ydeevne og personlig tilpasning som de vigtigste funktioner i et helt nyt design, så computeren kan opgraderes i takt med i udviklingen af ny gaming hardware.

De vigtigste funktioner inkluderer:

Opgrader og optimer: Et glat og forbedret sort kabinet, der lever op til microATX standarder med værktøjsfri adgang til computerens indre og nem mulighed for at tilføje op til to 3,5” drev; understøttelse af grafikkort i fuld længde; og plads til en standard ATX strømforsyning. Spiloplevelsen online forbedres med OMEN Command Center Network Booster funktionalitet, der prioriterer netværksrelaterede processer, og gør det muligt at benytte to datastrømme på samme tid. Med OMEN Game Stream kan gamere desuden udnytte OMEN Obelisks hestekræfter til at spille på storskærm ved at tilslutte til en understøttet enhed.
Hestekræfter og hukommelse i verdensklasse: Fantastisk grafik leveret af NVIDIA® GeForce® RTX 2080 med den helt nye NVIDIA® Turing™ arkitektur, der giver en realistisk gaming oplevelse med forbedret hastighed og fordybelse. Vælg op til 8. generation af Intel® Core™ i+ CPUs med op til seks kerner eller op til anden generation af AMD Ryzen™ CPUs med hele 8 kerner til at sikre den ydeevne, der skal til for at kunne nyde de nyeste titler fuldt ud. En fleksibel variation af oplagringsmuligheder inkluderer PCIe® NVMe™ SSD, dual lager (SSD + HDD), triple lager (SSD + 2x HDD), single-HDD, eller HDD+ Intel® Optane™ hukommelse til hurtigere lagring.
HyperX ® integration: HyperX® har i mange år leveret RAM, som gamere har tillid til, bl.a. når det kommer til at gemme hukommelseskrævende titler, opgaver eller til multitasking. Hver eneste OMEN Obelisk Desktop leveres med HyperX® FURY DDR4-2666 hukommelse på op til 32 GB udstyret med det velkendte og asymmetriske FURY-design, der sammen med en varmespreder forstærker den termiske afledning af luft.
Strategisk nedkøling: Omfattende udluftning i top, bund og på siden med taktisk velplacerede komponenter, der genererer optimal luftcirkulation, fx en bundmonteret strømforsyning og mulighed for et udtageligt støvfilter. Hvis der er behov for yderligere nedkøling, er der plads på toppen af kabinettet til en 120mm blæser eller 120mm flydende køler til dem, der ønsker maksimal termisk ydeevne.
Tilpasning efter behov: Mulighed for at vælge hvilken som helst farve på det programmerbar RBG-frontlogo og RGB-lys på kabinettet med mulighed tilvælge et afdæmpet glaspanel på side med et gennemsigtigt lag EMI-beskyttelse. Muligheden for glaspanel i siden gør det muligt at kigge ind til de flotte indre, mens nøje udtænkte kabelveje og farvekonsistens i de interne komponenter, sikrer et strømlinet indvendigt udseende med ensartet belysning. OMEN Command Center giver desuden gamere mulighed for at tilpasse op til to lyszoner og vælge mellem fem forskellige lys.
OMEN Game Stream: OMENs hestekræfter direkte på din Android enhed.
OMEN Game Stream gør det muligt for brugere at udnytte OMEN enhedernes kraftfulde ydeevne på andre Windows 10-enheder, hvor de fx kan spille på deres fladskærms-TV derhjemme. Tilføjelsen af Android understøttelse til OMEN Game Stream, der annonceres senere på året, gør det muligt for gamere at streame deres OMEN oplevelse på en række nye enheder. OMEN Command Center kommer præinstalleret på alle OMEN pc’er og indeholder en bred vifte af funktioner, såsom Network Booster og Systems Vitals. Andre muligheder for yderligere tilpasning og ydeevne er tilgængelig på udvalgte OMEN bærbare og desktops. OMEN Command Center understøtter også tilpasning og justeringer af det seneste nye udstyr, fx Sequencer Keyboard, OMEN Reactor Mouse og OMEN Mindframe Headset.

OMEN Mindframe Headset med nye forbedringer
Det kommende OMEN Mindframe Headset er verdens første høretelefoner med aktiv køling af ørekoppen gennem HP’s patenterede termoelektriske Frostcap-teknologi. OMEN Mindframe er udviklet med henblik på komfort, hvor der samtidig leveres høj lydkvalitet. Andre forbedringer inkluderer forbedret lydreduktion af udefrakommende støj, feedback i realtime og nyt, åndbart stof til ørekopperne.

Gamescom 2018

De annoncerede produkter, software og mere til, vil være til stede under hele Gamescom ved OMEN standen A051/B050 i Hal 8.1.
Den seneste OMEN Challenge, hvor PUBG er medvirkende, vil indeholde en unik bounty regel. OMEN Challenge bliver afviklet den 22-24. august fra kl. 16 til 19 ved OMEN standen.
Turneringen bliver også streamet på Twitch her: www.twitch.tv/omenbyhpeurope

Pris og tilgængelighed

OMEN Obelisk Desktop forventes at være tilgængelig til september til priser fra DKK 7999
OMEN Game Stream for Android forventes at være tilgængelig senere på året og kan hentes gratis via Google Play Store
OMEN by Mindframe Headset forventes at være tilgængelig til oktober til priser fra DKK 1399

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img