3.2 C
Copenhagen
20 april 2024

Filmtrilogier – succes eller flop?

Published:

I anledning af premieren på den længe ventede Toy Story 3 har Filmnet kigget tilbage på andre filmtrilogier som enten lykkedes, eller ramte fortovet fra femte sal….
Ærgerligvist er filmproducenterne ved at løbe tør for brændstof, så de knækker ofte filmstrimlen, ved at gøre en klassisk filmtrilogi til en dumdristig “quadrilogy”. I denne omgang holder vi os til dem som stoppede ved nummer tre.

Fem filmtrilogier som kom i mål…

Star Wars Trilogien (Original)
Nej, der findes ikke seks film i Star Wars serien. Der findes de tre originale mesterværker, og de tre forræderiske spin-offs som Lucas brugte til at genåbne Star Wars franchisen for børnemarkedet. Det er to vidt forskellige trilogier. Færdig, punktum – og den klassiske Star Wars er stor og episk.

Lord of the Rings
Peter Jackson redefinerede dvd-markedet da han udgav de tre film som extended editions i en mesterlig udført indpakning. Samlet set består de tre film af 682 minutters spilletid, hvilket er en fest af et eventyr. Lord of the Rings trilogien er ikke blot tre film, men en dannelsesrejse gennem en fabelagtig historie.

Bourne Trilogien
Den britiske dokumentarist Peter Greengrass var god til at viderebringe historien om Jason Bourne i anden runde, og kørte stilsikkert historien i mål med den tredje film “The Bourne Ultimatium”. Bourne trilogien er det ypperst varemærke inden for den moderne paranoia thriller.

The

Godfather trilogien
Ok, mange har svært ved at accepterer tredje film som en del af trilogien, men hvordan i alverden kan man også nærme sig niveauet af de to foregående film? Enestående og episke filmværker. Eneste bøf var, at Coppola gav sin egen datter en central rolle i Godfather 3. – Sofia er nu bedre som instruktør.

Per Flys social trilogi
Det er sjældent at dansk filmproduktion tænker i trilogier – særligt inden for det finkulturelle upmarket. Men det var i midlertidig det som Per Fly gjorde, med sin nytænkning inden for socialrealismen. Tre film, tre uafhængige historier, styret af sin stil og sit tema: Tre sociale niveauer i Danmark – hver med deres problemer.

Fem trilogier som kørte af sporet….

Spider-Man
Det gik ellers super godt for instruktøren Sam Raimi med filmatiseringen om nørden der blev en superhelt, men efter kæmpesucceserne fra de to første film, tog det overhånd. 3’eren blev et orgie af alt for meget. For mange centrale karakterer, for mange småhistorier der skulle afvikles og ikke tid nok til at etablere sit grænseløse plot.

The Matrix
Faldet fra toppen til det dybeste dyb. The Matrix redefinerede den moderne filmstil og blev en kilde for fremtidige filmproduktioner årevis efter, indtil bullit-time og wire-stunts blev overbrugt. Men, med 2’eren indfandt historien sig i en uheldig deroute, der endte som en enorm effektbåret maveplasker i Matrix Revolution. Ak og ve – hvilket spild.

Beverly Hills Cop
1’eren var et sjov påfund om den flabede sorte strømer der udfordrede det hvide stilrene miljø i Beverly Hills. 2’eren holdt vand med Tony Scotts evner fra popkulturen og reklamefilmens verden. 3’eren var særdeles rædselsfuld, ufrivillig komisk og Eddie Murphys kæmpemæssige ego var ikke længere til at bære.

RoboCop
Ja, der findes rent faktik tre RoboCop film. 2’eren forsøgte at gøre Paul Verhoeven kunsten efter, med en over-the-top komisk brutalitet. 3’eren faldt til jorden med et gevaldigt brag, og byder bl.a. på platheder som robot-ninjaer og en flyvende Robocop med raket på ryggen. Den var knap nok værdig til direct-to-video.

Poltergeist
Spielberg og Tober Hoopers fantastisk 80’er gys, blev fulgt op af en 2’er som i det mindste handlede om den samme hårdt prøvede familie. Men det holdt ikke. Værre gik det for 3’eren, som forsøgte at bringe spøgelserne til storbyen. – Og derefter hørte vi heldigvis ikke mere til ånderne.

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img