Barbie indtager den digitale verden

Published:

Den klassiske blonde skønhed Barbie indtager den digitale verden med Barbie™ Læs & Leg, der er udgivet eksklusivt til iPad. Barbie™ Læs & Leg er, trods Barbies amerikanske oprindelse, et dansk produkt, det er programmeret og distribueret af danske Egmont Kids Media for Barbies moderselskab Mattel.

Barbie(TM) Læs & Leg henvender sig til de fire til syvårige og udbygger historierne fra de to kendte Barbie film Barbie™ Feernes Hemmelighed og Barbie™ Prinsesseakademiet. Det er også muligt at opleve udvalgte scener fra de nævnte film. Barbie™ Læs & Leg er en del af en serie af spil der vil udkomme over de næste år, men står fint på egne ben. Barbie™ Læs & Leg er udformet så barnet ikke blot bliver underholdt, men også lærer nye ting på inspirerende og udfordrende måder. Barnet drages ind som en del af handlingen gennem 13 minispil, såsom puslespil, labyrinter, farvelægning og mange andre spændende aktiviteter.

Når først Barbie™ Læs & Leg er købt, er det ikke muligt at bruge penge i selve applikationen. Barnet kan således spille sikkert alene, uden risiko for ekstra forbrug. Barbie™ Læs & Leg tager det bedste fra Barbies verden og samler det til en underholdende oplevelse for hele familien.

Exit mobile version