5.2 C
Copenhagen
19 april 2024

ÅBNE CASTINGS TIL STORFILMEN ”SKAMMERENS DATTER”

Published:

Nu skal filmskaberne til at finde to af hovedrollerne til næste års danske storfilm, ”SKAMMERENS DATTER”: Er de fra København, Sjælland, Jylland, Fyn, Bornholm… – eller et helt andet sted?!

I marts måned tager filmens producenter og castere Danmark rundt for at finde to af hovedrollerne som DINA og ROSA i ”Skammerens Datter”.

Dina og hendes to søskende bor i en lille landsby med deres mor, der er skammer. Dina har arvet sin mors overnaturlige skammer-evner, der gør, at hun kan se alt det, andre mennesker skammer sig over; deres løgne, dårlige samvittighed – og deres skyld. Og selvom hun absolut ikke er begejstret for at have skammer-øjne, viser det sig nyttigt, da hun pludselig – med livet som indsats – hvirvles ind i et blodigt opgør mellem to fyrstesønner… ”Skammerens Datter” tager os med på et forrygende eventyr i en middelalderlig fantasy-verden med drager og magi, konger og riddere, tyranni og mord.

Oscar® vinderen Anders Thomas Jensen har skrevet manuskriptet til ”Skammerens Datter”, baseret på den første bog i Lene Kaaberbøls succesrige romanserie.
Filmen instrueres af Kenneth Kainz (”Otto er et Næsehorn”).

Filmen produceres af Nina Lyng og Eva Juel Hammerich, Nepenthe Film og distribueres af Buena Vista International (Denmark) – et selskab i Disney familien.

Optagelserne finder sted i Danmark og udlandet sensommeren/efteråret 2013.

”Skammerens Datter” forventes at få biografpremiere i efterårsferien 2014.

Bøgerne om ”Skammerens Datter” er solgt i over 1 million eksemplarer alene i Skandinavien og er udgivet i flere end 25 lande.

”Skammerens Datter” har været populært læsestof i folkeskolen i de sidste 10 år, og er pensum for 3-7 klassetrin.

Filmen bliver et bredt fantasy eventyr af internationalt format.

Filmskaberne søger to unge piger på 10-16 år og de åbne castings finder sted i:

KØBENHAVN/SJÆLLAND/LOLLAND-FALSTER
Lørdag d. 16. marts 10-16
Hotel Kong Arthur, Nørre Søgade 11, 1370 København

BORNHOLM
Onsdag d. 20 marts 12-16
Musikhuzet Bornholm, Store Torv 6, 3700 Rønne

JYLLAND/FYN
Lørdag d. 23. marts 10-15
Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding

NB: Da der sikkert kommer rigtig mange, skal interesserede piger regne med at sætte en stor del af dagen af til castingen og – meget vigtigt – gerne medbringe mad og vand, så de er på toppen, når det gælder!

Nærmere information på: www.facebook.com/Nepenthefilm

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img