FIFA har siden 90’erne lagt grundstenen for verdens bedst sælgende fodboldspil, hvilket både kan være en succeshistorie og en forbandelse. Et sikkert marked af fodboldentusiaster køber hvert år den nye udgivelse, for at få udbytte af de små optimeringer og justeringer der følger med pakken. Det giver en sikker indtægt. Men, for pokker, hvor må det være svært for EA Games, hvert år at opgradere spillet til det bedre. Findes der ikke noget loft for, hvor godt et fodboldspil kan blive? Selvom FIFA sigter mod stadig perfektionisme, så kan belægget for at købe det årlige FIFA spil blive svært at argumentere for.
Men, en gang i mellem får EA muligheden for at basere årets FIFA spil på en særlig begivenhed – det europæiske mesterskab eller verdensmesterskabet. Medmindre man har bosat sig 20 meter under jordoverfladen, så har lyden af vuvuzela horn formentlig brændt sig fast i øregang de seneste uger, for VM2010 i Sydafrika dominerer sendefladen komplet – sikkert til stor irritation for den promille af befolkningen som ikke kan døje fodbold. Årets FIFA spil er derfor kaldet: “2010 FIFA World Cup South Africa”.
Det gode ved en World Cup FIFA titel et, at det kan overføre meget af turneringens konceptuelle stil og stemning til spillet. Knap nok er man kommet ind i menuen, før de kære vuvuzela horn fylder højtalerne, den afrikanske maskot pryder brugerfladen og musikken stammer fra den officielle VM 2010 soundtrack, alt sammen præsenteret i den gyldne brune baggrundsfarve. Jovist, det rammer den sydafrikanske stemning med et sikkert ambitionsniveau.
Som standarden efterhånden har indfundet sig i FIFA spillene, så er indholdsdelen enorm bred. – Meget bredere end til ét års levetid. Der er alle de karrieremodes, kampe og designmuligheder en fodboldfan kan ønske sig. Udover at spillets “historie” foregår i Sydafrika, så udskiller “2010 FIFA World Cup South Africa” primært på to områder:
Det æstetiske har en central rolle for en FIFA udgivelse. Stilen, stemning og det grafiske niveau er et områder hvor udviklerne altid kan spendere deres arbejdstid. Hele projektet med at lave sammenlignelige udgaver af hele verdens arsenal af professionelle fodboldspillere er et projekt som aldrig hæfter ende. Samtidig får de mest prominente og karakteristiske trænere efterhånden en større rolle. Det gør tilskuerne også, som er lavet tilpas generiske så de altid kan have det lokale lands farver malet i ansigtet. I flere tilfælde synes jeg dog, at de mange cutscenes, som supplerer til stemning omkring kampene, virker en smule unaturlige i spillets flow. Bevægelser og panoreringer er ikke altid så glidende, som det burde være, men svaghederne er også en del af EA’s “FIFA forbandelse”: Lad være med at gøre alting perfekt. Der skal, død og pine, gemmes et par optimeringer til næste FIFA spil.
Det andet område, hvor EA har satsen en ændring, er nye mekanismer i straffespark styringen. Det er så centralt, at EA har valgt at påbegynde spillet med en præsentationsvideo, og i menuen findes en straffesparks-funktion hvor man træne kontrollen. Ok, straffespark udgør ikke størstedelen af kampen, men kan alligevel være det afgørende øjeblik for hvem der bliver vinderholdet. Den nye kontrol gør straffesparkene en kant mere avancerede end tidligere, hvilket formentlig vil appellere gamle FIFA spillere der trænger til et nyt område at perfektionere evnerne.
Ambitionsniveauet for FIFA spillene er efterhånden så høje, at det formentlig mest tiltaler inkarnerede fans der kan genkende alle optimeringerne, er vant til seriens historik og har personlige præferencer i indstillinger. Nytilkomne får en lille hjælpende hånd af spillets instruktør, men har længere vej til succesoplevelser pga. spillets niveau. Hvis man derimod ikke føler lysten til at købe et nyt FIFA spil hvért år, så er hver fjerde år måske mere forbrugsmotiverende.
En FIFA-titel som er baseret på et globalt verdensmesterskab føles, helt bevist, meget bedre end de årlige standardudgivelser, så 2010 er en god årgang for en omgang FIFA på konsollen.
