8.4 C
Copenhagen
25 april 2024

Trine Dyrholm forfører sin stedsøn i nyt dansk drama

Array

Published:

Med dagens traileroffentliggørelse får vi første glimt af May el-Toukhys komplekse drama DRONNINGEN –  en film der undersøger begærets pris og løgnens magt og hvor langt vi er villige til at gå for at beskytte det vi har kært. I traileren  følger vi hovedpersonen Anne (Trine Dyrholm), en succesfuld, idealistisk og kompromisløs kvindelig advokat, som er lykkeligt gift og har to døtre, men ender med at sætte det hele over styr da hun forfører sin 17-årige stedsøn.  Med magt, svigt, længsel og drifter som tematisk ramme, portrætteres en kvinde som, af frygt for at miste sit ægteskab, sin familie og magtfulde position, risikerer at svigte sine egne idealer og træffe et valg med uoverskuelige konsekvenser.

Filmen får verdenspremiere på Sundance Filmfestival og dansk biografpremiere den 28. marts 2019 og har foruden Trine Dyrholm, prominente skuespillere som de to svenskere Magnus Krepper og Gustav Lindh samt Preben Kristensen på rollelisten.

DRONNINGEN er skrevet af makkerparret Maren Louise Käehne og May el-Toukhy, der også stod bag kærlighedskomedien Lang historie kort, der blev tildelt en Bodil for årets manuskript og kvindelige hovedrolle. Filmen produceres af Caroline Blanco og René Ezra for Nordisk Film. Trine Dyrholm, der også modtog en Robert for sin rolle i Lang historie kort, spiller hovedrollen som Anne. Hendes stedsøn spilles af Gustav Lindh, og i rollen som hendes mand ses svenske Magnus Krepper. Derudover medvirker blandt andre Preben Kristensen, Mads Wille og Stine Gyldenkerne.

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img