Film nyt

Trailer og plakat til DU FORSVINDER


For første gang siden den prisbelønnede ”Kunsten at græde i kor” har Peter Schønau Fog indtaget instruktørstolen med Trine Dyrholm, Nikolaj Lie Kaas og den svenske verdensstjerne Michael Nyqvist i hovedrollerne. DU FORSVINDER er baseret på Christian Jungersens anmelderroste bestsellerroman af samme navn, der blev en kæmpe succes allerede ved udgivelsen i 2012 og lå på den danske top 10-liste i et helt år. Bogen har rundet mere end 70.000 solgte eksemplarer herhjemme og er solgt til b.la. USA, Tyskland, Frankrig, Holland, Sverige, Norge, Tyrkiet, Polen og Ungarn. Bogen fik Læsernes Bogpris og blev også nomineret til Politikens Litteraturpris.

En af de største udfordringer vi står overfor i de kommende år er, at hjerneforskningen vil omskrive vores ide om, hvad det vil sige at være menneske. Vi bliver tvunget til at nytænke hvem vi er, hvordan vi opfatter verden, og hvordan vi dømmer vores egne og andres handlinger.

Mia er gift med den succesrige skoleleder Frederik, som afsløres i at have begået et alvorligt underslæb. Har han gjort det af egen fri vilje eller er han blevet ramt af en personlighedsforandring på grund af en hjernesvulst? Mia forsøger desperat at finde ud, hvad der er sket og hvilken mand hun egentlig er gift med, og hun vil gøre alt for redde sit ægteskab og sin familie. Men hvis Mias tre lykkeligste år var sammen med Frederik, mens han var hjerneskadet, hvem var hun så gift med før?


Efterlad en kommentar