Den 13 oktober udkom den første udvidelse til det ekstremt kritikerroste spil The Witcher 3: The Wild Hunt. The Witcher 3 udmærkede sig med sin frie og åbne verden, komplekse og på alle måder interessante historie, og fantastiske persongalleri. Herunder naturligvis seriens hovedperson Geralt of Rivia, den infamøse ”Witcher”, hvis mission er at hjælpe befolkningen af med alskens monstre og vilde dyr – mod betaling, naturligvis.
Hearts of Stone fortsætter ud af samme tangent som hovedspillet, og tilbyder spilleren endnu en mindeværdig kampagne, med nye karakterer, områder, og monstre. Hvor hovedspillet kunne tage i omegnen af 100 timer at gennemføre, hvis man vel og mærke tog størstedelen af sidemissionerne med, så tager denne udvidelsespakke ca. 10 timer at komme igennem. Støvsuger man kampagnen for alle quests og kuriositeter kan man klemme i underkanten af tyve timers underholdning ud af udvidelsespakken, hvilket må siges at være godkendt, specielt kvaliteten taget i betragtning.
Kampagnen starter ud som en normal Witcher kontrakt som man kender fra hovedspillet, men eskalerer hurtigt, og forgrener sig i flere mindre historier der er tæt vævet sammen af en helt fantastisk historie, og et fantastisk velsammenskruet persongalleri, der bl.a. indeholder nye og velkendte karakterer. Tilfælles har de gudskelov alle at de er fantastisk velskrevet, og stemmeskuespillet er sublimt, hvilket er med til at opretholde illusionen af denne fantastiske om end brutale verden, som the Witcher udspiller sig i.
Det som er specielt, og på mange måder fedt, ved denne udvidelse, er i virkeligheden at den er så kompakt som den er. Man er ikke i lige så høj grad som i hovedspillet, konstant fristet af side quests, som kan sidetracke en i en sådan grad, at man nær aldrig kommer tilbage til hovedplottet (tro mig, jeg har været der!) Det er en helt ny historie, som er utroligt kondenseret, og de spilændrende valg man tager, indvirker sig på spillet næsten øjeblikkeligt, med andre ord så kan man se konsekvenserne af ens handlinger langt hurtigere, idet kampagnen er det kortere. Det gør at man altid er engageret, og aldrig mister fokus, hvilket jeg må indrømme at jeg ofte gjorde i hovedkampagnen.
Ud over den fantastiske historie byder Hearts of Stone også på nogle hent fantastiske boss kampe. Hvor der ikke er så meget diversitet på de normale fjender, så er der for alvor blevet fokuseret på bosserne, som både er anderledes, og utroligt udfordrende, specielt når man kommer over ”normal” sværhedsgraden. Jeg fik faktisk helt en Dark Souls / Bloodbourne vibe ved mange af kampene, som jeg først kunne overvinde efter adskillige forsøg, og læring af bossens angrebsmønstre.
Jeg har ikke synderligt meget at sætte på hverken grafik eller lydbilledet, idet det følger samme tråd som hovedspillet, hvilket som bekendt var helt fænomenalt. Grafikken er, på PlayStation 4 hvor spillet her er testet, helt i top, hvilket også gør sig gældende for både in-game lyde, og underlægningsmusik.
Overordnet et helt uundværligt kapitel i den episke saga om Geralt of Rivia, og til 75 kr. (9.99€) så er der slet intet at rafle om. Kunne du lide the Witcher 3: Wild Hunt, så er dette en udvidelse du må eje.
