5.2 C
Copenhagen
19 april 2024

The Last of Us – Left Behind

Published:

Jeg vil ikke spilde din tid. Læser du dette, så er The Last of Us ingen fremmed for dig, og har du en PlayStation3 hjemme i stalden, så er chancerne for at du gennemspillede en af generationens bedste spil sidste år meget store. Spilhuset Naughty Gods … undskyld Naughty Dogs hævede ikke blot den grafiske barriere på konsollens sidste dage, men også barrieren for karakterudvikling og empati i narrative spil. Os spillere kan være taktiske og metodiske, men det er  efterhånden spillets hellige gral også at få os til at føle noget for vores avatars.

Ellie-attacks-clicker_1392204781

Der var masser af følelser, sorg, vrede og håb i The Last of Us, men i Left Behind, et “novelle-spil” af samme franchise, er vores emotionelle kontakt med personerne kun blevet stærkere. Selvom vi tidligere styrede den mandlige karakter, Joel, så var det egentlig den lille birolle, 14-årige Ellie, som var spillets reelle og mest interessante hovedperson. Left Behind er en sidehistorie fra The Last of Us, fra kapitlet i spillets vintersæson, hvilket kræver en gennemførelse af hovedhistorien for at man forstår konteksten.

 

Ellie er på en lille mission for at finde medicinske forsyninger (men intet er nemt i fremtidens sammenbrud i selskab med levende døde). Sekventielt bliver der klippet tilbage til tiden, før Ellie mødte Joel, til et særligt venskab mellem Ellie og en Firefly aspirant Riley. Der er ikke så reelt meget gameplay i denne del. Mest en interaktiv oplevelse gennem et forsømt indkøbscenter, hvor Ellie og Riley udfordrer hinanden, løser puzzles og udforsker resterne af en tid før landets kollaps. Det er i denne sekvens at hjertet vokser og følelserne manifesterer sig i Ellies unikke persona: Grænselandet mellem sårbarhed og styrke. Nye dimensioner i hendes karakter tilføres og udvikler vores syn på hende. Også i forhold til The Last of Us.

TLOU_Left_Behind_02

I nutidens quest efter medicin, er der mere action og flere fjender. Noget af gamplayet er rutine fra hovedhistorien, men eftersom Ellie er en svagere karakter, introducerer Naughty Dog nye taktiske græsgange og et mere udviklet stealth. Mest interessant er metoden hvor Ellie kaster larmende genstande efter jægere, som så bliver afsløret af inficerede fjender. En kamp udvikler sig tilfældigt, og Ellie kan roligt betragte den hurtige reduktion af fjender, som hun til sidste skal tage sig af. Det er en metode som jeg forventer bliver genanvendt i de forhåbentlige kommende DLC kapitler til hovedspillet.

Left Behind er ikke langt og kan gennemføres på ca. to-tre timer, hvor man stadig overlader en rum tid til udforskning. Men det er også meningen. Hvis The Last of Us var en spillefilm, så er Left Behind et TV-afsnit, der efterlader os mere at ønske. Det skal man blot vide, inden spillet hentes fra PlayStation Store for de cirka 119 kr det koster. Anbefalingen er indlysende. Hvis du var fan af The Last of Us, så vil Left Behind gøre dig endnu større fan.

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img