Film Anmeldelser

The Greatest Showman


Siden han var en lille dreng har Phineas T. Barnums (Hugh Jackman) store drøm været at blive en stor spektakulær mand der kan give folk et underholdende show. En anden stor drøm var at få lov til at blive gift med Charity (Michelle Willams), men dette var ikke populært hos hendes rige forældre. Phineas far arbejdede for dem som skrædder og Phineas var ikke god nok til deres datter.
Men de to børn formåede at holde kontakten igennem hele barndommen til de begge var store nok til selv at bestemme hvordan deres liv skulle leves.
Da det shipping selskab Phineas arbejder for går konkurs for han taget nogle dokumenter med sig som han kan vise i banken og overbevise dem om at de skal låne ham penge til at købe et vokskabinet.
På dette tidspunkt har Phineas og Charity fået to døtre og det er pigerne der fortæller deres far at deres vokskabinet mangler noget levende til at tiltrække publikum.
Dette giver Phineas ideen at skifte voksfigurerne ud med levende dyr, folk med talenter og skavanker der gør dem særlige og hurtigt får han samlet et hold der skal danne ramme om hans cirkus.
Cirkus bringer både glæde og harme i byen, mange er vilde med showet, men der også en del der ikke bryder sig om alle de særlinge der nu er samlet i deres by og disse mennesker gør alt for at få Phineas ned med nakken.
Phineas ser ikke alt dette for i hans jagt på at blive endnu større og blive endnu mere berømt begynder han at turnere med sangerinden Jenny Lind (Rebecca Ferguson), som skal sørge for at han kan vinde respekten i de velhavendes kreds.
Han har derfor ansat Phillip Carlyle (Zac Efron) til at bestyre cirkusset i hans fravær. Phillip kommer selv fra en rig familie, men prøver at gøre oprør mod dette som han i særdeleshed får gjort da han forelsker sig i en af showets talenter den sorte Anne Wheeler (Zendaya).

The Greatest Showman har alt det en god musical skal indeholde – virkelig skøn musik, fantastiske skuespillere og en god historie til at indramme det hele. Jeg var virkelig imponeret da jeg så den i biografen og den skuffede heller ikke anden gang på blu-ray udgaven.
Sangene komplimenterer historien og er en rød tråd igennem hele filmen. Man bliver virkelig revet med og lysten til at synge og danse er der fra start til slut.
Angående skuespillet er det især Hugh Jackman der imponerer, haner meget overbevisende i sin rolle og man skifter imellem at elske og hade ham. Angående sangstemmer, så er det Keala Settle der spiller Lettie Lutz, den skæggede dame, der skinner igennem.
Man kunne måske godt have gået i dybden med nogle af filmens skæve karakterer for at finde ud af hvad deres baggrund er og ikke kun familien Barnum og de to skønheder Phillip og Anne. Det ville have givet disse karakterer noget mere liv.
Filmen er baseret på den virkelige P.T. Barnums liv, men har ikke meget med virkeligheden at gøre. Det er et meget lyserødt billede der er malet af den kontroversielle mand som i den grad har udnyttet mennesker og dyr igennem sit cirkus. Det får man ikke helt fornemmelsen af i denne film hvor alle særlingerne føler at P. T. blot har givet dem den familie de har savnet igennem hele deres liv.
Hvis man ser denne film som ren underholdning og ser igennem fingrene med at den ligger langt fra virkeligheden, så vil man virkelig nyde de 105 minutter som filmen varer.

Billede og Lyd:

Format: 16:9 7 2.40:1

Audio: Engelsk DTS-HD Master Audio 7.1, engelsk D.D. 2.0, engelsk beskrivende lydspor 5.1, fransk DTS 5.1, spansk DTS 5.1, tysk DTS 5.1, italiensk DTS 5.1, kommentator lydspor med Michael Gracey m.m.

Undertekster: Engelsk for døve og hørehæmmede, fransk, spansk, dansk, hollandsk, finsk, tysk, italiensk, norsk, svensk, italiensk, engelsk kommentarspor, fransk kommentarspor, spansk kommentarspor, dansk kommentarspor, hollandsk kommentarspor, finsk kommentarspor, tysk kommentarspor, italiensk kommentarspor, norsk kommentarspor, svensk kommentarspor m.m.

Extras (ekstramateriale):
The family behind The Greatest Showman (skuespillerne, produceren, instruktøren, sangskriverne, koreografen, produktionsdesigneren, kostume designeren og foto instruktøren fortæller om begyndelsen – fra manuskript til film og om hele holdet bag om filmen og i filmen).
The songs (instruktøren, sangskriverne, skuespillerne og produceren fortæller om hver enkelt sang i filmen, hvordan de opstod og hvad deres mening er).
The spectacle (instruktøren, produceren, make-up department head, head hair stylist, kostume designeren, skuespillerne, koreografen, sangskriverne, foto instruktøren, circus koordinator, produktionsdesigneren og composers fortæller om karakterernes kostumer, rollerne og skuespillerne der spiller dem, koreografien, cinegrafien, omgivelserne hver scene er opført i, melodierne og deres betydning i filmen).
Gallery (scene malerier).
Music machine (karaoke version kan vælges til hver enkelt sang, man kommer direkte ind i filmen hvor sangen synges).
Sing-Along (hele filmen, men med karaoke tekster på når der synges).
Audio commentary by Michael Gracey (hele filmen med kommentar lydspor af Michael Gracey).
Theatrical trailers (2 trailere til filmen).

Afsluttende bemærkninger

Samlet score 4
Læsernes Vurdering
0 stemmer
0

Efterlad en kommentar