3.2 C
Copenhagen
20 april 2024

The Silent Age: Episode 2 Anmeldelse

Published:

 

The Silent Age var et fantastisk charmerende lille free-to-play adventure point and click spil, udviklet af det danske udviklerstudie ”House on Fire”, og udkom for omkring 2 år siden. Her spillede man den meget gennemsnitlige protagonist, med det passende navn Joe Average. Man fulgte Joe, en mand som ufrivilligt blev pålagt opgaven at rejse tilbage i tiden, og i sidste ende rede menneskeheden, hvilket skulle foregå ved hjælp af en tidsmaskine, og via en række veludtænkte puzzles.

Nu er episode 2 endelig på gaden (udgivet 16/10-2014). Episode 2 er ikke gratis som forgængeren, men koster ca. 30 kroner. Heldigvis er spillet også lidt længere end den første episode, og prisen er klart retfærdiggjort.

silentage2-11

Gameplayet fungerer som et klassisk point-and-click adventure spil, hvor der er fokuseret meget på at finde genstande, for herefter at finde ud af hvordan de skal benyttes. Herudover kan man, som i første episode, rejse i tiden mellem halvfjerdserne, og en dystopisk fremtidsverden. Dette giver spillet en ekstra dimension, og de veludførte puzzles skal ofte løses delvist i begge perioder, og at rejse tilbage til de funky halvfjerdsere giver en sjov afveksling fra den hærgede ødemark i fremtiden. Der er desværre en del backtracking i løbet af historien, hvor man må tilbage igennem allerede udforskede områder, hvilket kan føles lidt som en måde at strække historien unødigt langt.

Grafikken er ligesom den man så i første episode, ganske ren i sit udtryk, og har sin helt egen charme og stil. Grafikken hjælper i stor grad til med at fremme historien, og udbygge den dystre stemning som der er i den øde fremtidsverden. Soundtracket er også en medvirkende faktor til at holde en i den helt rigtige stemning, og spiller man med høretelefoner kan man virkeligt leve sig ind i verdenen, hvilket er temmeligt unikt for et spil der kan spilles på en mobiltelefon.

silentage2

Historien er det afgørende i spillet. Den drejer sig primært omkring tidsrejser og dets konsekvenser, og det er et spændende emne at tage op. Jeg vil ikke røbe for meget af historien da den skal opleves uden spoleringer, men jeg kan dog afsløre at den er spændende fra start til slut, og indeholder en god portion humor undervejs, hvilket går godt i spænd med den ofte dystre stemning.

Alt i alt et rigtig godt, om end en smule kort, adventure spil. Det balancerer den rigtige mængde puzzles, en veldesignet spilverden og en yderst velskrevet historie, dog uden at revolutionere genren.

The Silent Age: Episode 2 er ude nu til Android og iOS.

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img