Spil nyt

PlayStation 4 er solgt i 60,4 mio. eksemplarer på verdensplan!


Sonys PlayStation 4 spillekonsol er i alt solgt i mere end 60,4 millioner eksemplarer til forbrugere verden over per 11. juni 2017*1.

Salg af PS4-software, hvor anmelderroste spil som Horizon: Zero Dawn ligger helt i front, er også på et højt niveau. Mere end 487,8 millioner eksemplarer af software og spil*2 er solgt globalt hos forhandlere og via digitale downloads fra PlayStation Store per 11. juni 2017.

Samtidig med de gode tal fra PS4-universet er brugerengagementet i PlayStations økosystem også vokset støt.

• PlayStation-økosystemet har mere end 70 millioner månedlige aktive brugere i verden i slutningen af marts 2017.
• PlayStation Plus har mere end 26,4 millioner betalende abonnenter verden over i slutningen af marts 2017.
• Aktive PS4-brugere verden over har brugt mere end 600 millioner timer i alt per uge på platformen i slutningen af marts 2017.

“Vi er meget taknemmelige over, at vores fans og partnere over hele kloden fortsætter med at støtte PS4”, udtaler Andrew House, President og Global CEO hos Sony Interactive Entertainment. Han fortsætter:

“PS4-platformen har aldrig været bedre, og også i år vil branchens bedste eksklusive spil – samt spil baseret på partnerskaber – udkomme til PS4-systemet og udnytte hardwaren til fulde. Fremover vil vi udvide PS4-økosystemet yderligere via flere spil til PlayStation VR samt berige vores netværkstjenester og banebrydende softwareudvalg. Vi arbejder målrettet for at levere den bedste underholdningsoplevelse til brugere verden over, så PS4 også i fremtiden vil være det bedste sted at spille.”

På softwarefronten vil udvalget til PS4 fortsat vokse med længe ventede spil som GUNDAM VERSUS (BANDAI NAMCO Entertainment Inc.), DRAGON QUEST XI (SQUARE ENIX CO., LTD.), Gran Turismo Sport og Everybody’s Golf (SIE WWS). Det uafhængige fællesskab af spiludviklere vil fortsat levere et stort udvalg af nyskabende spil til PS4, heriblandt ABZÛ (505 Games) og Firewatch (Panic Inc.)


Efterlad en kommentar