Film Anmeldelser

Nocturnal Animals


Det er ingen comfort zone i Tom Fords Nocturnal Animals – modemandens første film i syv år. Lige fra begyndelsen af vil filmen fylde dig akavede og utilregnelige følelser, når overvægtige kvinder danser nøgne i slowmotion med hele deres kropslige volumen. Måske pinagtig væmmelse kombineret med en fascination for realismens dristighed filmet i så smukke billeder. I hvert fald taler det til os – på en eller anden måde – og så snart følelsen kommer på afstand, vender en falsk tryghed tilbage. Djævelsk dristigt og godt tænkt af Tom Ford.

Miljøet er til gengæld Tom Fords comfort zone, med en udpræget smart, stilsikkert og kulturelt elitært linje. Dog ikke glorificeret, for i denne smarte kunstverden er der lige så meget sorg og svigt som vi alle kender. Her møder vi kunstneren Susan, som har lang vej til smilet. Hun føler ikke noget for sin kunst, ægtemanden arbejdet sent (med en anden kvinde) , rummet er koldt og livet har ikke materialiseret sig, som hun håbede på.

En dag kommer uventet en pakke med kopi af en ny bog fra hendes eks-mand. “Nocturnal Animals” læses i nattens søvnløse timer, mens tre dimensioner elegant fletter sig sammen:. Nutidens melankolske vilkår, fortidens baggrundshistorier og den brutale bog om en familie på et road trip som terroriseres af primitive bøller. Historien er så hård, at vi altid føler en lettelse når Susan afbryder læsningen – men lettelsen er selvbedrag og efterhånden opdager vi, at eks-manden har et meget personlig manifest
med den bog. Skal ikke afsløre for meget.

Det er kompetent, moderne filmkunst med klassiske træk. Tom Ford udviser både selvstændighed, neurotisk kvalitetssans og et fortællemæssigt overskud som fanger publikum i gabestokken. Uden at lande i et surreelt univers, efterlader Ford masser af mysterier, skjulte hints og rum til tolkning. Måske praktiserer Ford en auteur-bevægelse med selvbevidste referencer til sit liv i mode- og kunstverdenen. Måske har han udtænkt et enigmatisk plot med ubesvarede ender og elegante spejlbilleder mellem fortællingerne. Måske er det et rent karakterdrevet manifest eksekveret med fantastisk personinstruktion. Der er ikke én rigtig nøgle ind til filmen, ikke en perfekt analyse eller et gældende facit på alt. Tak for det.

Nocturnal Animals er ikke en film som bare nydes på plænen. Dens skønhed er forførende, men sluges som en pille der glider tværs gennem spiserøret. Ubehageligt, langsomt, diabolskt og mærkbart så øjnene næsten tørrer ud, men deraf også givende, smuk og inddragende – såfremt du er klar til udfordringen. Der er film som du betragter, og så er der film som du mærker i marven.

Afsluttende bemærkninger

Tom Fords film er eminent sammentømret og samtidig menneskelig engagerende. En både hård og smuk filmoplevelse.

Samlet score 4.5

Efterlad en kommentar