Film Anmeldelser

Filmen om Kaptajn Underhyler


George (Kevin Hart) og Harold (Thomas Middleditch) er skolens ballademagere og deres strenge skoleinspektør Mr. Krupp (Ed Helms) er virkelig træt af alle deres narrestreger. Han sætter derfor en fælde for dem og fanger dem på fersk gerning, da de igen er i gang med deres unoder. Som straf beslutter han sig for at forsøge at ende deres venskab ved at sætte dem i hver deres klasse.
I et desperat forsøg på at stoppe ham prøver George at hypnotisere ham med sin hypnosering, som han har fået igennem et morgenmadsprodukt. Utrolig nok lykkedes det og Mr. Krupp er nu i de to drenges fulde kontrol.
George og Harold er de stolte forfattere af deres egen tegneserie om helten Kaptajn Underhyler og de finder hurtigt ud af at det er ham Mr. Krupp skal tro han er, under hypnosen. Magien fortsætter for når Kaptajn Underhyler får vand i hovedet bliver han forvandlet tilbage til Mr. Krupp og når man knipser med fingrene er han igen Kaptajn Underhyler.
I mens Kaptajn Underhyler har kontrollen ansætter han en ny lærer ved navn Professor Prutpotte (Nick Kroll), denne er i virkeligheden en ond skurk der vil gøre alt for at afskaffe al latter i verden.
Det er nu op til George, Harold og Kaptajn Underhyler at stoppe hans onde planer.

Jeg havde godt hørt at filmen var bygget på en hel bogserie om Kaptajn Underhyler skrevet af Dav Pilkey og efter at have set traileren til filmen forventede jeg halvanden time med et godt grin. Men der gik ikke ret længe før jeg skuffet fandt ud af at alle filmens sjove scener var taget ud til traileren. Resten af filmen var for det meste ret plat og henvendte sig kun til det helt unge publikum.
Jeg så filmen på engelsk, da der ofte i disse familiefilm fra Dreamworks er end masse jokes til de voksne (som f.eks. i Shrek) der lidt går tabt på dansk, men heller ikke her var der noget at komme efter.
Stemmerne bag figurerne som på engelsk blandt andet er Kevin Hart og Nick Kroll gjorde det udmærket, men når manuskriftet ikke har mere at byde på end prutte jokes kan ikke engang de redde interessen for filmen.
Så jeg var mildest talt skuffet da filmen var færdig og jeg havde spildt 90 min på den og jeg er ellers stor fan af animerede film. Jeg er dog sikker på at filmen er et hit for små børn og voksne med meget barnlige sjæle.
Ikke engang ekstramaterialet har noget spændende at byde på, det hele er lavet til familiens yngste børn, så heller ikke her kan der hentes point hjem.

Billede & Lyd:
Format: 16:9 / 1.78:1
Audio: Engelsk 7.1 DTS-HD Master Audio, dansk 5.1 DTS, tysk 5.1 DTS, norsk 5.1 DTS, polsk 5.1 DD, tyrkisk 5.1 DD m.m.
Undertekster: Engelsk, dansk, finsk, tysk, norsk, svensk, islandsk, polsk, portugisisk, tyrkisk m.m.
Extras (ekstramateriale):
The really cool adventures of Captain Underpants motion comic (sokkedukkerne Harold og George læser en af deres Kaptajn Underhyler tegneserier op).
The Captain Underpants guide to being a hero (tegninger af Harold og George gennemgår med klip fra filmen trinene for hvordan man bliver en superhelt).
The Professor Poopypants (totally original and supercool) guide to being a villain (tegning af Professor Prutpotte gennemgår trinene med klip fra filmen hvordan man bliver den perfekte skurk).
Missing Underpants: The deleted scenes of Captain Underpants: The first epic movie (slettede scener).
Gallery (Billeder)
Theatrical trailer (biograftraileren for filmen)
The world of Dreamworks animation (musikvideoer fra Dreamworks andre animerede figurer: Shrek, Madagascar, Sådan træner du din drage, Kung Fu Panda, Hjem, Turbo og Croods).

Afsluttende bemærkninger

Samlet score 1.5
Læsernes Vurdering
0 stemmer
0

Efterlad en kommentar