”Jeg har lært ham og trænet ham, og nu er det en eller anden smatso der skal have godt af det”.
En omtalt og citeret replik fra dansk film i 90’erne, var leveret af en smuk og sårbar Sidse Babett Knudsen ude foran Cafe Sebastopol. Hun prøver at virke overfladisk, optaget af den fysiske vare og i brokkehumør over sin ekskæreste, der nu tilfredsstiller en anden kvinde med sit tunge-talent. Men hendes maske er transparent og sorgens skygge kan ikke skjules.
”Let’s get Lost” var en unik, dansk indie-film, sammensat af multitalentet, Jonas Elmer (Han ofrede bagefter sin kulturelitære status med filmatiseringen af ”Nynne’s Dagbog”). ”Let’s Get Lost” spillede ikke efter dogme-manifestets spilleregler – som jo vare oppe i tiden – men var dogme på sin egen facon: Hverdagens kulisser i Københavnske lejligheder, gengivet i flade, gråmættede billeder. Der var ingen skrevne replikker, men en scene med en særlig situation. Derefter improviserede skuespillerne. Trods den tilfældige fremgangsmetode, var historien båret af temaet om eskapismen. Alle karaktererne sidder fast i middelmådighedens kedsommelighed og træder vande i ugedagene, men har nogle uforløste drømme.
Det fede ved ”Let’s Get Lost” er dens unikke væsen. Den ligner ikke noget andet, følger ikke et bestemt mønster eller en tidstypisk hype. Den er tænkt ud af ingenting, og er ikke plagieret efterfølgende. Det sande originale værk scorer kultens opmærksomhed, og måske derfor overtrumfede ”Let’s Get Lost” andre, større produktioner til Bodil festen i 1998. Og så var det jo Sidse Babett Knudens store gennembrud, før hun sagde ”Bare ærgerligt, Sonny boy” og blev statsminister på Borgen.
Filmen er rustikt filmet uden sans for skarpe billedekompositioner. Sort, hvidt, uskarpt og med godt gammeldags 2.0 stereo. Det er ikke teknikken men skuespillerne som udgør omdrejningspunktet. Derfor er denne DVD-udgivelse mest motiveret af VHS-båndets død, og udødeliggørelsen af filmen på nye medier. Vindingen på DVD er lille, men det er chancen for at genopleve en perle, som har vundet et afsnit i dansk filmhistorie. Til gengæld kunne man godt have tænkt sig, et lidt fyldigere omgang ekstramateriale til at vække filmelskernes samlermani.
Billede & Lyd:
Format: 1.66:1, sort-hvid
Lyd: Dolby Digital 2.0
Tekster: Dansk, engelsk.
Ekstramateriale:
- Kommentarspor
