Film Anmeldelser

Fear the walking dead sæson 3


Sæson to sluttede jo med at Nick (Frank Dillane) og Luciana (Danay Garcia) blev taget til fange af nogle mennesker i soldateruniformer i mens Madison (Kim Dickens), Travis (Cliff Curtis) og Alicia (Alycia Debnam-Carey) endelig var kommet på sporet af Nick.
Sæson tre starter med at man ser Madison, Travis og Alicia der er taget til fange af soldaterne. Travis bliver skilt fra og ført ind i et rum hvor Nick og Luciana også er. Man finder hurtigt ud af at dette rum slipper man ikke levende fra, da soldaterne under ledelse af Troy Otto (Daniel Sharman) eksperimenterer med deres fangere. De tester hvor lang tid det tager fra man dør til man bliver forvandlet til en zombie og om det er afhængig af race, køn, størrelse osv.
Troy og hans folk arbejder under jorden med dette eksperiment, ikke engang hans far Jeremiah Otto (Dayton Callie) eller bror Jake Otto (Sam Underwood) ved hvad han har gang i.
Familien Otto har en ranch hvor de har lavet et lille samfund, det er dog ikke alle der er tilfredse med at de har denne ranch. En gammel krig med nogle indianere ledet af Qaletqa Walker aka ”Taqa” (Michael Greyeyes) er blusset op igen da de mener at jorden tilhører dem. Det varer ikke længe før Madison og hendes børn er involveret i denne krig.
I mellemtiden er Victor blevet på hotellet, men han bliver hurtig upopulær og må flygte derfra. Det varer ikke længe før han støder på Daniel (Rubén Blades) som alle inklusiv hans datter Ofelia (Mercedes Mason) troede døde da Celias hus brændte ned. Daniel der ikke vidste at Ofelia stadig er i live tvinger Victor til at føre ham til hotellet, så han kan finde hende.

Som de forhenværende sæsoner er Fear the Walking Dead bare ikke det samme når man er stor fan af Walking Dead. Man skal jo ikke sammenligne, men det er virkelig svært når de handler om det samme. Det er ligesom om den bare ikke er ligeså god til at fange ens opmærksomhed fordi man ikke rigtig føler med hovedpersonerne i den. Især Madison er virkelig svær at holde af da hendes overbeskyttende mor rolle og de valg hun tager på baggrund af hendes børn bliver for irriterende og det er ikke rigtig til at holde ud at se på.
Alicia og Nick er i for sig nogle personligheder, man kan forholde sig til, men undervejs i sæsonen laver de også nogle valg der ikke giver mening og igen sidder man med en irritation.
Det der virkelig adskiller denne serie fra den oprindelige Walking Dead er at selv om vi møder en masse nye personer så er der ikke rigtig nogle der får lov at blive en del af serien. Så man holder virkelig fast i de personer man mødte i den første sæson og selv om de laver nye relationer, så er det ikke noget der varer ved. Det er både godt og skidt for serien for der mangler virkelig nogle karakterer man kan holde med og lige når man tror at han/hun endelig er kommet, så sker der et eller andet med denne. Man kan jo håbe nogle af dem returnerer i sæson fire.
Man må sige sæsonen slutter af med noget af en cliffhanger, så man er nødt til se den næste sæson for at finde ud ad hvad der sker med vores hovedpersoner.
De 16 afsnit er fordelt på fire disk, den femte disk er udelukkende ekstramateriale.

Billede og Lyd:
Format: 16:9 / 1.78:1
Audio: Engelsk 5.1 DTS-HD Master Audio og engelsk 2.0 DTS-HD Master Audio
Undertekster: Engelsk (for døve og hørehæmmede), dansk, finsk, norsk og svensk.
Special features (ekstramateriale):
Inside the episodes (producerne og skuespillerne fortæller om hvadhovedpersonerne går igennem i denne sæson).
A look ahead (producerne giver en kort indledning til hvad man kommer til at se i sæson 3)
A look at the second half of season 3 (produceren og skuespillerne giver en kort indledning til hvad der skal ske i den anden halvdel af sæson 3).

Afsluttende bemærkninger

Samlet score 3
Læsernes Vurdering
0 stemmer
0

Efterlad en kommentar