Film Anmeldelser

Elle


Man ved aldrig med ham Paul Verhoeven. Det er som at invitere en diabolsk bombe ind i sin sjæl, med trang til at blive provokeret og stødt. Verhoeven skal man kun nærme sig, hvis man kan tolere en rejse i menneskets mørke sider, den betændte seksualitet og tabuiserede tematikker. Alt det som det social normative ikke taler om. For eksempel, hvorfor en kvinde ikke ringer til politiet og anmelder sag, efter en maskeret mand brager gennem hendes terrassedør og voldtager hende brutalt på det hårde parketgulv. Hun tager et bad mens sæben farves rød fra hendes blødende underliv, går i seng og fortsætter på arbejde næste dage. Det ulogiske adfærd og den selvdestruktive nydelse må man bare accepterer når hollandske Verhoeven står ved roret.

Elle er historien om en kvinde, datter af en seriemorder, kølig eks-kone og partner i et computerspilfirma. Den er et karakterdrevet plot der kredser som en satellit omkring kvindens liv, der pludselig præges af seksuelle mysterier og krænkelser fra en ukendt gerningsmand. Måske har Michèle Leblancs liv altid været svøbt sindets sygdomme fra hendes fængslede far og narcissistiske mor. Der er noget før, og noget efter, men filmen handler om dette moment. Som et alment mysterium prøver hun at opklare hvem den maskerede voldtægtsforbryder var, men oplevelsen var også vækkelsens lys. Smerte, vold og perverteret seksualitet er ikke uvante emner for Verhoeven, og (muligvis) på fransk grund kan han gå planken længere ud end Hollywood tillod ham.

Der er blændende performance fra franske Isabelle Rupert i rampelysets centrum for en meget krævende rolle, både som kold overkvinde og et får for ulven. Psykologien sprænger nærmest filmens rammeværk. Men det er også en filmisk smagssag med en svag gensynsværdi, der ofte trapper op til mærkelige sidehistorier, uden at følge publikum til dørs. Den stærke performance og tematiske dristighed giver Elle en monumental status, men uden sin provokerende drift, flasker filmen sig som et egenrådigt projekt mellem instruktøren og sin skuespillerinde. Havde måske nok forventet mere. Jeg er ikke rigtigt med i den, men altså – det er en fodfejl som blot hindrer Elle i et ramme den øverste fællesnævner.

 

Ekstramateriale:

Filmoptagelser fra en hyldest til skuespiller Isabelle Rupert og en dokumentar om filmens tilblivelse.

Afsluttende bemærkninger

Perverteret seksualitet, Paul Herhoeven og Isabelle Rupert danner en treenighed som er blændende - men har også lidt svært ved at inkludere sit publikum.

Samlet score 3.5

Efterlad en kommentar