Film nyt

Dansk tv-pionér hyldet i Frankrig og Danmark


Hun har levet blandt vilde ulve, formel 1-racerkørere og sorte bandemedlemmer i Los Angeles. Hun stod for de første farveoptagelser vist på dansk fjernsyn, interviewede som den sidste Elvis Presley og har nærmest egenhændigt defineret en ny dokumentargenre.

Og ikke mindst har hun skabt en lang række intense og ofte afslørende kunstnerportrætter.

I hendes selskab lader stjernerne paraderne falde: Jacques Brel afdækker barndommens tabte paradis. Alfred Hitchcock flirter hæmningsløst gennem et helt interview. Og nyligt afdøde Jerry Lewis skræller sig selv på randen af træthedskollaps. Alt sammen for rullende kamera.

”Jeg søger ikke det perfekte,” siger hun i en ny portrætfilm. ”Det er ridserne, det uperfekte, der fortæller historien.”

Navnet er Annett Wolf, og fra den 21. oktober viser Cinemateket et udsnit af hendes værker.

Sidste år – året, hvor hun fyldte 80 – præsenterede verdens største cinematek, Cinematheque Française i Paris, en retrospektiv Annett Wolf-kavalkade med hele 23 værker. Den fik en stormende modtagelse bl.a. af den franske kritiker Jacques Mandelbaum, der i Le Monde kaldte hende for en téléaste, en tv-kunstner.

”Med visninger af syv håndplukkede film fra Paris-programmet vil Cinemateket rykke vurderingen en tak opad. Kreativ, kræsen, visionær og vild: Annett Wolf er en kunstner, der fortjener bred og stor anerkendelse. Punktum,” siger Cinematekets Rasmus Brendstrup.

”Vi glæder os til at introducere publikum for både Annett Wolf, hendes værk og samtaler med nogle af hendes samarbejdspartnere fra ind- og udland. Og ikke mindst er der den 21. oktober danmarkspremiere på en helt ny dokumentarfilm ikke af, men om Annett Wolf.”

Portrættet ’Annett Wolf – Frozen Moments of the 20th Century’ er skabt af franske Damien Bertrand, der også stod bag Cinematheque Françaises retrospektiv. Og det er ikke tilfældigt, at det er en af filmmediets fornemste institutioner, der hylder hende.

”Så tidligt som i 1965 overførte Annett Wolf spillefilmens stilistiske greb til tv-mediet, og hendes udtryksmæssige spændvidde er enorm,” siger Damien Bertrand.

”Intensitet, kontraster og dissonans, billeder fanget i gaderne, ekkoer af stilhed. Alt det ser man både i hendes portrætter – i filmen om Jacques Brels skildres ludere og kunder i havnebyen Amsterdam nærmest gennem en ballet, der spejler sangteksten – og i hendes essayfilm om Jens August Schade, Boris Vian og Ivan Malinowski.”

Damien Bertrand tager portrættet af nyligt afdøde Jerry Lewis som eksempel på Annett Wolfs særlige formåen ved simpelthen at være til stede under optagelserne i en kz-lejr-kulisse bygget i Stockholm:

”Hun vinder gradvist hans fortrolighed, snævrer billedrammen ind lidt ad gangen, indtil hun fanger et ubærligt øjeblik på settet. Så er det, at filmmageren, udbrændt og komplet sårbar, giver hende lov til at lave et interview. Midt om natten. Det er et nøgent sind, akkurat som når Ingmar Bergman fortæller hende om sin næsten incestuøse kærlighed til sin mor, eller når Jacques Brel blotlægger kernen i sin inspirations i kraft af hendes vedholdende spørgen ind til barndommens tabte paradis. Skal man mestre interviewet, skal man mestre forfølgelsen, kunne vente og lytte.”

“Jeg kunne lugte blod – som en anden Dracula,” fortæller Annett Wolf selv i den nye portrætfilm om det vellykkede interview. ”Det er dét her, jeg vil have frem. Jeg elsker at se dem vride og sno sig foran kameraet og sige: ’Jeg vil ikke det her, jeg vil ikke det her.’ Men når jeg får dem til det, siger de alligevel: ’Det var faktisk ret rart at få ud.”

Anne Boukris, forkvinde for organisationen Women in Film and Television, siger:

”I et land som Danmark, hvor kønsbalancen i mange brancher er skæv, er det tankevækkende, at der findes en kvinde som Annett Wolf. En kunstner, som både har været den væsentligste formidler af kunstpersonligheder for en hel generation af danskere, undervejs udvidet tv-mediets udtryksmuligheder og som prikken over i’et været med til at forme billedet af Hollywood med dokumentarer, der er nået hele verden rundt. Det er en stor ting, at hun nu får den opmærksomhed, hun har fortjent længe. Men det er især stort, at vi får nogle af hendes glemte perler at se igen.”

Rasmus Brendstrup, programredaktør i Cinemateket, supplerer:

”Når man taler med hendes samarbejdspartnere fra tiden på Danmarks Radio, fornemmer man tydeligt Annett Wolfs konsekvens og vilje til at gå nye veje. Hun fik fantastiske ting frem i både kunstnere og håndværkere. Kamerafolk var fx villige til at gå langt for hende, fordi hun så muligheder og brugte greb, der ikke var en vant del af tv-mediet. De greb ser man tydeligt i film som den mesterlige, rugende og nærmest avantgardisk ekspressive ’Boris Vian – Erik Mørk’.

Den film er for mig et skoleeksempel på, hvilke udtryksmuligheder tv-mediet sidenhen har fravalgt i jagten på spidsformuleringer og sekundbesparende klipning. Det er mediehistorie med en højst nutidig relevans.”

Er den kunstneriske anerkendelse kommet sent, vil Annett Wolfs navn alligevel klinge velkendt for mange, der så fjernsyn i årene 1962-77. Wolf lavede dengang programmer for Danmarks Radio om jazzmusikere, skuespillere, digtere m.fl. Allerede her tog hun livtag med Hollywood i portrætter af Peter Ustinov, Peter Sellers, Telly Savalas og Walter Matthau. I Cinemateket kan man opleve hendes møder med Jack Lemmon og den store Alfred Hitchcock.

I 1977 udfordrede hun sig selv ved at blive selvstændig dokumentarist i Hollywood. Med frækhed, grundig research, kvindelig charme og en fænomenal sans for at afkode skuespillere og instruktører vandt hun tillid hos små og store i branchen: Fred Astaire, Eddie Murphy, Nick Nolte, Michael Caine, Burt Reynolds, Gene Hackman, Sissy Spacek, Jason Robards, Charlton Heston, Christopher Reeve, Steven Spielberg og James Stewart.

”Hendes film er nøje udtænkt, men aldrig teoretiserende,” siger Damien Bertrand. ”Mange af dem passer naturligt ind i en særlig gren af filmhistorien, hvor Chaplins ’Diktatoren’ kan siges at være hjørnestenen. Det er der, hvor verdens tragedier – med komikeren Dave Allens ord – bliver så absurde, at det næste skridt kun kan være komedien. Denne fine skillelinje diskuterer bl.a. Jack Lemmon, Hitchcock, Peter Sellers og selvfølgelig Jerry Lewis.”

Annett Wolfs dokumentarfilm om Hollywoods maskinrum, nemlig film, der gik bag om skabelsen af film som ’Dracula’, ‘Cat People’, ‘48 timer’ og ‘Star Trek: The Movie’, var op gennem 1980’erne stærkt med til at definere den såkaldte ’making of’-genre, der altså tog form længe inden dvd-mediets ankomst.

”Hendes begejstring for international kultur og kunst – og det var bestemt ikke kun amerikanske navne, man også franske og andre – var sikkert medvirkende til, at hun søgte udenlands. Annett Wolf var ikke bare globetrotter, men globalist på et meget tidligt tidspunkt,” siger Cinematekets Rasmus Brendstrup.

”Måske betalte Annett Wolf også en pris både for sin udlængsel og for at søge uden for de vante rammer kunstnerisk set. I sin selvbiografi ’Ulven og glasøjet’, beskriver hun ulven som sin soul mate gennem hele livet – en repræsentant for det vilde, det potente, det instinktive. Det, som vækker misundelse, kærlighed og had.

Meget kendetegnende har hun ikke alene ulven som del af sit navn og som en slags totemdyr. Hun har også valgt at flytte tæt på dem – i Canada – og lavet en fond til beskyttelse af ulve, The Wolf Foundation. Annett Wolf er ikke typen, der gør ting halvt.”

Filmvisninger og arrangementer:

Alfred Hitchcock og hans verden (Annett Wolf, 1976)
Lørdag den 21. oktober kl. 17:00 – introduktion ved Damien Bertrand
Søndag den 12. november kl. 19:30

Premiere: Annett Wolf – Frozen Moments of the 20th Century
Lørdag den 21. oktober kl. 19:15 – med besøg af instruktør Damien Bertrand
Tirsdag den 24. oktober kl. 19:00
Søndag den 19. november kl. 17:15

Jerry Lewis og hans verden (Annett Wolf, 1972)
Lørdag den 21. oktober kl. 21:30 – introduktion ved Damien Bertrand
Torsdag den 26. oktober kl. 19:00 – introduktion ved Christian Monggaard.

Boris Vian + Ivan Malinovski / to digterportrætter
Søndag den 22. oktober kl. 17:30 – med videointroduktion ved Palle Mikkelborg.
Fredag den 27. oktober kl. 21:30 – med videointroduktion ved Palle Mikkelborg.

En aften med Annett Wolf: Live-interview & Surprise-film
Søndag den 22. oktober kl. 19:15. Moderator: Politiken-journalist Peter Thygesen.

Jacques Brel / Portrætfilm med introduktion
Søndag den 22. oktober kl. 16:45 – introduktion ved Damien Bertrand

Jacques Brel-Soirée / Portrætfilm og middag
Tirsdag den 24. oktober kl. 20:15

Jack Lemmon og hans verden + Crossfire
Onsdag den 25. oktober kl. 17:00
Søndag den 19. november kl. 19:15


Efterlad en kommentar