5.6 C
Copenhagen
25 april 2024

Angry Birds

Published:

Enormt vanedannende. Så kort kan man faktisk beskrive et af nutidens mest omtalte spil som er til salg via AppStore. Ikke kun fordi det er vanedannende, men også fordi det er en ren foræring. Hvem kan ikke undvære 6 kr. på bankkontoen?

Angry Birds er simpelt spilkoncept, som benytter skærmens trykfølsomhed til at skyde nogle hævngerrige fugle mod en hær en grønne grise. Der er dømt open warfare, med kamakazi-fugle, æggebomber og  andre eksplosive fugletyper, som skal nedlægge grisenes barrikader og dræbe alt som siger “øf”. Fuglene skydes afsted med en katapult, og derefter gælder det om at få murværket til at ramle ned om grisene.

Genremæssigt  er det tæt relateret med spil som Worms og Patapon, men så simpelt at børn kan spille det. Der er et stor udvalg af baner, som enkeltvis måske tager et par minutter at lure løsningen på. Spillet er præget af en smule tilfældighed, så man kan være heldig at få buk på grisene med én eller to fugle, eller man kan genprøve sine metoder, indtil fuglen rammer plet. Når alt er så nemt, består resten af ren morskabsfaktor og lysten til liiiige at klare én bane til, inden arbejdet kalder.

Og lad os lige gentage prisen: 6 kr. Tænk blot hvor meget din iPhone eller iPod Touch har kostet, så der er ingen undskyldning for ikke at aflægge AppStore et visit. De sure fugle flyver med fuld tilfredshedgaranti og timevis af morsom underholdning. Køber du ikke Angry Birds, er det fordi du ikke kan lide spil.

Related articles

spot_img

Recent articles

spot_img