Musik

ANDRÉ RIEU MAASTRICHT SOMMER KONCERT 2015


ANDRÉ RIEU MAASTRICHT SOMMER KONCERT 2015 I GENTOFTE KINO, LØRDAG DEN 18. JULI, KL. 20.00

Så er det atter en stor glæde at invitere til André Rieus årlige koncert i hans hjemby, Maastricht.

Forestillingen transmitteres via satellit lørdag d. 18. juli kl. 20.00, og er i år planlagt til at blive den største og mest spektakulære André Rieu forestilling nogensinde. Atter foregår koncertrækken på det smukke og romantiske gamle torv ”the Vrijthof” i centrum af Maastricht, hvor det igen i år forventes at mere end 100.000 mennesker over dagene vil komme til stede for at opleve dette musikalske højdepunkt, som André Rieu gør alt for skal blive så vidunderlig en begivenhed som overhovedet muligt.

Selvfølgelig vil hans store og verdensberømte Johan Strauss Orkester, hans sopraner, tenorer og en række specielt udvalgte gæster være til stede og medvirke til at drage omsorg for, at årets koncert bliver så enestående, som det overhovedet kan lade sig gøre, og dermed det flotteste og mest musikalske vist på biograflærreder over hele Europa.

Netop nu arbejder én af verdens mest populære kunstnere, ”The King of Waltz” på at skabe så magisk og uforglemmelig en aften som muligt indbefattende humor, musik og hjertegribende følelser for alle aldre. Tag med på denne skønne musikalske rejse hvor publikum fra hele verden sammen lader sig begejstre, mens de deler de mange herlige elementer som koncerten består af inklusive mange glædestårer.

Igen i år vil forestillingen blive introduceret og præsenteret af en udvalgt CinemaLive vært, som umiddelbart efter koncerten også vil sikre et specielt interview med André Rieu udelukkende for biografernes publikum.

Forestillingen vil vare ca. 3 timer og 15 minutter, og vil bestå af optagelser fra årets Maastricht koncerter. Vi vil således ikke være berørt af vejrliget. Koncerten vil overvejende være på engelsk og i visse ikke engelsk talende passager have engelske undertekster.


1 kommentar on ANDRÉ RIEU MAASTRICHT SOMMER KONCERT 2015

  1. Pingback: ANDRÉ RIEU MAASTRICHT SOMMER KONCERT 2015 | Hot Duck

Efterlad en kommentar